Sygeplejersker, butiksansatte og andre udarbejdende har fået mere travlt under coronakrisen, vurderer professor Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet. På billedet ses ledende oversygeplejerske Helle Ingmer iføre sig beskyttelsesudstyr mod coronavirus. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Undersøgelse: Danskere har fået mere travlt på jobbet under coronakrisen

25. okt 2020, 21:30
Næsten fire ud af ti danskere har fået mere travlt på jobbet under coronakrisen, viser ny undersøgelse. Corona-virus har på mange måder inficeret vores arbejdsliv og har krævet, at vi har måttet omstille os gang på gang på få måneder, siger professor.

Siden marts har Covid-19 påvirket vores arbejdsliv. Det fortsætter de kommende måneder, hvor vi kan se frem til længere perioder med hjemmearbejde, krav om mundbind til og fra arbejde i tog og bus, afstand på kontoret, håndsprit ovralt.  

Men arbejdspresset på danskerne er også vokset, tyder en ny opinionsundersøgelse på, som analyseinstittutet Wilke har lavet for A4 Arbejdsliv.

LÆS OGSÅ: Rengøringsassistenten Katarina: Corona har åbnet folks øjne for, hvor vigtigt vores arbejde er

I undersøgelsen, der er udarbejdet blandt et repræsentantivt udsnit af befolkningen, svarer næsten fire ud af ti af de adspurgte personer - 36 procent - at de har fået mere travlt på arbejdet, efter coronakrisen har ramt Danmark, mens kun 14 procent svarer, at de har fået mindre at lave.

Det kommer ikke bag på Thomas Bredgaard, der er professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

- Samlet set har vi haft mere travlt under krisen. Næsten alle fag og brancher har skullet forholde sig til krisen i forhold til at undgå smittespredning og har skullet indrettet arbejdet på en ny måde med virtuelle møder og så videre. Det giver alt sammen øget travlhed, siger han.

Der er kommet nye retningslinjer fra myndighederne, som man har skullet forholde sig til ikke bare én gang, men flere gange, og det har man skullet omstille sig til
Thomas Bredgaard, professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet

For ikke nok med, at Mette Frederiksen og regeringen lukkede det mest af Danmark ned i marts måned, og tusindvis af arbejdspladser først skulle omstille alle deres arbejdsgange til virtuelle møder og intet fysisk samvær.

Efterfølgende skulle arbejdspladserne igen opfinde den dybe tallerken, da regeringen og Folketinget i sommer besluttede at give grønt lys til en gradvis genåbning.

- Der er kommet nye retningslinjer fra myndighederne, som man har skullet forholde sig til ikke bare én gang, men flere gange, og det har man skullet omstille sig til, siger Thomas Bredgaard.

Genåbning mest krævende

Han peger på, at nedlukningen i mange tilfælde formentlig har været mindre arbejdskrævende end genåbning af arbejdspladserne.

- Da vi genåbnede på universitetet, hvor jeg arbejder, skulle vi til at vurdere, hvor mange vi kunne tilbyde fysisk undervisning, og hvor mange der skulle have virtuel undervisning. Det alene det gav os en større arbejdsmængde, siger han.

Samme vurdering lyder fra Birthe Larsen, der er lektor i økonomi på CBS.

- Det er andre arbejdsopgaver nu på grund af krisen. For eksempel på restauranter og cafeer, der skal drives på en anden måde med mere afspritning og rengøring, siger hun.

Hun peger på, at rigtig mange ansatte har skullet sætte sig ind i Zoom og Teams og afholde digitale møder, de ikke  er vant til.

- Det er en helt anden måde at arbejde på og arbejde sammen med andre på, og det skaber nye arbejdsopgaver for rigtig mange mennesker, siger hun.

Wilke-undersøgelsen viser også, at især kortuddannede har fået mere travlt under krisen.

Blandt dem, der har en 9. klasses afgangseksamen som længste uddannelse, svarer næsten hver anden - 45 procent - at de har fået mere travlt under krisen.

Jeg vil da sige, at jeg glæder mig at til, at hverdagen bliver normal igen, hvis den nogensinde bliver det, for jeg tror, alle har det bedst i faste rammer
Katarina Weber, rengøringassistent

Det kan rengøringassistenten Katarina Weber og hendes kolleger i Odense Kommune skrive under på.

Da coronakrisen ramte Fyn i marts måned, måtte de smøge ærmerne en ekstra gang op og klø på. 

- Vi løb solen sort, for kommunen vidste ikke helt på det tidspunkt, hvad der skulle gøres rent,  så vi fik bare at vide, at alt skulle sprittes af forfra og bagfra samtidig med, at vi skulle nå vores normale arbejde, siger hun.

Siden er der kommet mere ro på, men krisen har vendt op og ned på arbejdet som rengøringsassistent, fortæller hun.

- Jeg vil da sige, at jeg glæder mig at til, at hverdagen bliver normal igen, hvis den nogensinde bliver det, for jeg tror, alle har det bedst i faste rammer, siger Katarina Weber.

Varsom med konklusionerne

Thomas Bredgaard mener, man skal være varsom med at konkludere noget generelt ud fra undersøgelsen.

- Det er klart, at de, der under nedlukningen i starten både skulle arbejde hjemme og samtidig skulle passe deres børn, har haft meget travlt, men undersøgelsen spørger til hele perioden siden marts, og derfor står det ikke klart, hvornår folk mener, de har haft mere travlt, siger han. 

Thomas Bredgaard, der selv er i gang med at undersøge, hvordan coronakrisen har påvirket danskernes arbejdsliv, vurderer, at travlheden under krisen alt i alt varierer fra faggruppe til faggruppe og fra arbejdsplads til arbejdsplads.

Han peger på, at Wilke-undersøgelsen også viser, at relativt flere af dem med korte, videregående uddannelser - svarer, at de har haft mere travlt under krisen.  

Bliver bedre til at tilrettelægge

- Det er min fornemmelse, at de udarbejdende har fået mere travlt. Altså for eksempel sygeplejersker og butiksansatte, hvor det nye coronaberedskab har skabt travlhed for sygeplejerskerne, og hvor der også i butikkerne skal laves ekstra hygiejnetiltag, siger Thomas Bredgaard. 

Omvendt har visse faggrupper haft mindre at lave på grund af krisen, vurderer han.

- For eksempel ved vi, at private konsulenter er blevet ramt som af en hammer af krisen og næsten ikke har haft noget at lave siden marts måned, siger han.

Alt i alt forventer han ikke, at travlheden kommer til at stilne af for dem, der oplever mere pres i løbet af arbejdsdagen under krisen.

- Jeg tror, vi vil finde nogenlunde tilbagemeldinger om et halvt og et helt år. Men vi bliver selvfølgelig bedre til at tilrettelægge arbejdet i lyset af corona, som så småt er ved at blive det nye normal med mere hjemmearbejde og så videre, siger han.