Billedet her er fra oktober, hvor den tidligere statsminister Anker Jørgensen fik en mindestatue på Anker Jørgensens Plads. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix (arkiv)

Chikane: Ældre kvinde fik trykket ribben

16. jan 2020, 11:10
Da 62-årig kvinde ville dokumentere problemerne på Anker Jørgensens Plads i Sydhavnen endte det med trykkede ribben.

Problemer med socialt udsatte på Anker Jørgensens Plads i Sydhavnen i København har i bogstaveligste forstand ramt en af de lokale beboere.

LÆS OGSÅ: Her er danskernes dom over OK-forhandlinger: Så mange tror på konflikt

62-årige Ulla Cornett fortæller til B.T., at da hun ville tage et billede af de kaosagtige tilstande på pladsen, endte det med, at en aggressiv mand trykkede hendes ribben.

- Han ville have min telefon, og jeg skulle nok bare have givet ham den, men jeg tog den om bag ryggen og holdt fast på den, fortæller Ulla Cornett til B.T.

Manden tog rundt om Ulla Cornett og maste til med trykkede ribben til følge.

LÆS OGSÅ: Socialrådgiver om rapport: - Det er voldsom læsning

Beboerne har længe klaget over vold, druk og narko på Anker Jørgensens Plads. Problemerne flyttede til pladsen, da Metroselskabet i foråret 2018 omdannede Mozarts Plads til en metrobyggeplads.

Siden har mange af områdets beboere og erhvervsdrivende følt sig chikaneret af den voksende gruppe af socialt udsatte, der stimler sammen på Anker Jørgensens Plads.

Ulla Cornett har flere gange kontaktet Københavns Politi og Københavns Kommune, og fortæller til B.T., at hun er blevet bedt om at fotodokumentere problemerne på pladsen, som ligger foran hendes lejlighed.

LÆS OGSÅ: Kendis' firma under opløsning