Hunden hed Rocko og var af racen mastiff (arkivfoto). Foto: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix

Uhyggelig mordsag: Politiet gør nyt fund i jorden

12. jun, 08:45
To måneder efter, at en mand blev dræbt, er hans hun nu fundet død og begravet.

Den 9. maj blev den 39-årige Eddie Karl-Johan Christensen dræbt i en ejendom i Frederikshavn.

LÆS OGSÅ: Skud affyret mod lejlighed

Efterfølgende blev to mænd og en kvinde sigtet for at have dræbt den 39-årige og have forsøgt at skille sig af med liget. De er alle tre varetægtsfængslet.

Siden drabet er det ikke lykkes at finde den dræbtes hund. Men torsdag aften fandt Nordjyllands Politi hunden, der var begravet ved en adresse på Rendborgvej ved Frederikshavn, hvor Eddie Karl-Johan Christensen ofte holdt til.

- Vi har flere gange været til stede på området ved Rendborgvej. Og vi har også ledt efter hunden, som det så lykkedes at finde i går, siger politikommissær Carsten Straszek til TV2 Nord.

LÆS OGSÅ: Drama på villavej: Mand levende begravet

Han fortæller desuden, at den døde hund nu skal undersøges på retsmedicinsk institut, så dødsårsagen kan fastslås.

Politiet havde flere gange tidligere været på adressen for at lede efter hunden. Men det lykkedes altså først i går.