Arkivfoto. Foto: Anders Debel Hansen/Ritzau Scanpix

Uhyggelig arbejdsulykke: Mand klemt under maskine

29. jan, 18:12
En 64-årig mand fra Faxe er blevet kørt til behandling på sygehuset.

En person er kommet til skade i en arbejdsulykke i Faxe på Sydsjælland.

LÆS OGSÅ: 23-årig kvinde forsvundet - ansatte gør fund

Det drejer sig om en 64-årig mand, der onsdag eftermiddag kom i klemme under en fejemaskine.

TV2 Øst skriver, at politiet ved 13-tiden fik meldingen om ulykken, der skete på Rejnstrupvej.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser til den regionale tv-kanal, at manden var ude at køre med fejemaskinen, da den af ukendte årsagen væltede ned over ham.

- Jeg kan bekræfte, at vi har fået en melding derudefra klokken 13.04 fra patruljen, der er fremme, at personen stort set ved egen hjælp har kunne komme fri, og at ambulancen har kørt ham på sygehuset, siger Ole Hald fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden er kørt til behandling på Køge Sygehus.