Uheld skaber forsinkelse i morgentrafikken

11. nov 2020, 07:00
Flere biler er involveret i uheld på Holbækmotorvejen, som skaber forsinkelse i retning mod København.

Et uheld på Holbækmotorvejen nær Roskilde skaber onsdag morgen forsinkelse i retning mod København.

Det oplyser Vejdirektoratet og Dansk Trafikinfo kort før klokken 06.30.

Uheldet har fundet sted mellem afkørsel 15 Gevninge og afkørsel 14 Roskilde V.

Ifølge Dansk Trafikinfo er der op mod 40 minutters forsinkelse.

Vejdirektoratet skriver, at kun ét spor er farbart.

- Politi og redningsmandskab er på stedet, skriver Vejdirektoratet.

- Rednings- og oprydningsarbejdet forventes tidligst afsluttet klokken 07.00, lyder det videre.

Ifølge Dansk Trafikinfo holder tre biler i venstre spor og to i nødsporet.

/ritzau/