Tæt på verden: Ugandas veje er et kaotisk slagtehus

17. sep 2013, 16:06
Med kun 2 procent af Afrikas biler har landet 16 procent af trafikofrene.

Ugandas veje er blandt Afrikas farligste. Landet har overhovedet ingen planer for sikkerhed på vejene. Ingen penge er afsat i statsbugettet til investeringer i offentlig transport. Der er ingen planer om at adskille tung og blød trafik.

Afrika har 16 procent af verdens automobiler, og her tæller Uganda med kun 2 procent. Alligevel har landet 16 procent af alle dødelige trafikulykker. Uganda har efter Nigeria, Sydafrika og Guinea Bissau kontinentets farligste veje.

Koster

Sukkene om ulykker i Uganda, og især i trafikken, kommer fra professor Olive C. Kobusingye, professor, Makarere School of Public Health, der gjort tallene op. Hun mener hendes land lever i totalt transportkaos.

Hendes beregninger viser, at 2,9 procent af Ugandas nationalbudget går til spilde alene på grund af biler, der smadrer ind i hinanden. Den slags er ansvarlige for 40-50 procent af alle seriøse personskader.

Sundhedsvæsnet, der er stresset for midler i forvejen, skal tage sig af de mange ofre. I øvrigt er det typiske offer i trafikken en fodgænger eller cyklister, der er i forsøgeralderen mellem 15 og 44. Hele 68 procent af de dræbte er cyklister.

Som helhed mener Olive C. Kobusingye, at Uganda mister 7 procent af sit nationalprodukt på grund af ulykker, der kunne forhindres.

Gavnligt

Professoren tager mange former for ulykker med i sine beregninger, men trafikulykker er den helt store faktor. Blandt de andre hændelser er vold, fald, forbrændinger, drukning, forgiftning, slange- og hundebid og arbejdsulykker.

De udeblevne løsninger indenfor transport i Uganda er adskillelse af fodgængere og cyklister fra biltrafik, introduktion af busser snarere end de vilde mini-taxier og tog.

”Her i Uganda bruger den ugandiske løsning. Folk gør, hvad de vil, hvor de vil,” siger hun.

Olive C. Kobusingye mener, at fik landet styr på sin transportsektor ville der være mindre kriminalitet, mindre forurening, mindre stress, færre forvridninger af jobmarkeder og bedre forhold, der ville lokke tilflyttere og investeringer.

Tæt på verden

Journalist, Dan Larsen, verdensnyt.dk, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.