Ufaglærte og faglærte har mere lyst til at prøve kræfter med et efteruddannelseskursus, hvis det benytter videoer og praktiske øvelser, viser ny undersøgelse fra Cevea. På billedet ses ansat hos virksomheden Olsen Metaltrykkeri. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Undersøgelse: Ufaglærte kan lokkes til skolebænken med videoklip

20. okt 2020, 21:00
Videoer og praktiske øvelser kan lokke flere ufaglærte og faglærte til at tage en efteruddannelse, viser ny undersøgelse fra Cevea. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen stiller sig dog tvivlende overfor undersøgelsens resultater.

Skift de støvede, teksttunge bøger og tavleundervisningen ud med videoer og praktiske øvelser.  

Sådan lyder budskabet til AMU og andre udbydere af efteruddannelse fra tænketanken Cevea. I en ny undersøgelse kigger Cevea nærmere på, om alternative undervisningsmetoder kan lokke flere ufaglærte og faglærte danskere tilbage på skolebænken.

LÆS OGSÅ: Montøren Heine har kæmpet med læseproblemer hele livet: 'Der faldt en sten fra mit hjerte'

I undersøgelsen har Cevea interviewet 322 ufaglærte og faglærte ansatte hos ni danske fødevarevirksomheder. Den viser, at flere giver udtryk for at have lyst til at prøve kræfter med et efteruddannelseskursus, hvis det er skruet sammen, så deltagerne undgår læsestof og nøjes med at se videoer om emnet og deltager i praktiske øvelser.

Godt nyt

- Vi kan se, at hvis man trækker bøgerne ud af ligningen, er motivationen for at tage en efteruddannelse større. Det synes jeg er gode nyheder, siger Asbjørn Sonne Nørgaard, der er analysechef hos Cevea.

Helt præcist svarer 35 procent af deltagerne i undersøgelsen ja til spørgsmålet "kan du have lyst til at tage det her kursus?", hvor kurset beskrives som at "se nogle videoer, lave nogle praktiske øvelser og diskutere på holdet".

Til sammenligning svarer blot 24 procent - 11 procentpoint færre - ja til at kunne have lyst til at deltage i et kursus, hvor "du vil læse, der vil være nogle oplæg fra læreren og diskussion på holdet." 
 
Det svarer til, at 2.200 flere NNF’ere vil have lyst til at tage et efteruddannelseskursus med videoer og praktiske øvelser, skriver Cevea i undersøgelsen.

Markant stigning

- Der er mange forhindringer for at få ufaglærte til at efteruddanne sig - blandt andet at virksomhederne sjældent har en uddannelsesplan for deres ansatte. Men ved blot at manipulere én faktor øger vi motivationen for at efteruddanne sig med 11 procent, viser vores undersøgelse. Det er virkelig markant, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

I de seneste årti er antallet af kursusdeltagelser på AMU-uddannelserne, som er målrettet ufaglærte og faglærte, blevet halveret.

Arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klindt fra Aalborg Universitet forklarede i sidste uge til A4 Arbejdsliv, at især læsevanskeligheder og dårlige skoleoplevelser holder ufaglærte og faglærte væk fra efteruddannelserne.

Hvis man vil lokke dem med dårlige oplevelser fra skolen, som måske læser dårligt, tilbage på skolebænken, skal man fortælle dem, at de kan deltage, uden at de behøver at kunne læse godt
Asbjørn Sonne Nørgaard, analysechef hos Cevea

Men de problemer mener Asbjørn Sonne Nørgaard, at man et langt stykke hen ad vejen kan løse ved at ruske op i de traditionelle undervisningsformer på AMU-skolerne.

Han undrer sig over, at alternative undervisningsmetoder ikke for længst har sejret på landets AMU-uddannelser.

- Det er helt tosset, at vi ikke har gjort det her noget før. Når jeg for eksempel har brug for hjælp til at forstå en statistisk metode, googler jeg problemet og finder en forelæsning om det på nettet, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Dårlig kommunikation

Han understreger, at Cevea i undersøgelsen ikke har kigget på, hvor mange AMU-udbydere der faktisk benytter sig af videomateriale og praktiske øvelser i undervisningen.

- Men vi kan konstatere, at udbydernes kursusmateriale ikke nævner noget om den slags undervisning, siger han. 

Derfor ligger der i alle tilfælde en kommunikationsopgave foran AMU-udbyderne, hvis de skal lykkes med at lokke flere ufaglærte og faglærte tilbage på skolebænken, mener Ceveas analysechef. 

- Hvis man vil lokke dem med dårlige oplevelser fra skolen, som måske læser dårligt, tilbage på skolebænken, skal man fortælle dem, at de kan deltage, uden at de behøver at kunne læse godt, siger han.

A4 Arbejdsliv har forelagt undersøgelsen for professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, og han er skeptisk overfor dens resultater.

Betvivler resultater

- Det overrasker mig ikke, at Cevea kommer frem til, det de gør, for det er jo omkostningsfrit for deltagerne i undersøgelsen at svare ja, og man skal huske at deltagerne kun taler. De handler ikke, siger han.

Henning Jørgensen peger på, at der er tale om folk, hvor mange har haft dårlige oplevelser i skolen, som stadig sidder hos dem, og der skal ifølge ham derfor meget til at få dem tilbage på skolebænken.

- Jeg er ikke sikker på, at det vil være nok at tilbyde dem videomateriale og praktiske øvelser i stedet for traditionelle lærebøger for at lokke dem på skolebænken, siger Henning Jørgensen.

- Vi ved fra forskningen, at der er en tendens til, at deltagere i den slags interview hælder mod at svare bekræftende på de spørgsmål, der stilles, siger han.

Han tvivler på, at 11 procent flere ufaglærte og faglærte i fødevareindustrien rent faktisk ville sige ja tak til tilbuddet om at deltage i en operatør-efteruddannelse, hvis de i praksis stod overfor muligheden med den alternative undervisningsform.

- Det var lykkeligt, hvis man kunne få flere til at tage en efter- og videreuddannelse, men der er måske ikke så stor en effekt, som Cevea mener at kunne måle for bare dette ene tiltag, siger han.

Uberettiget kritik

Asbjørn Sonne Nørgaard mener, at kritikken af studiet er uberettiget. 

- Professor Henning Jørgensens kritik rammer ved siden af skiven. Det er rigtigt, at folk har en tendens til at svare mere bekræftende, når det ikke er tale om en reel tilmelding til et kursus, men blot en tilkendegivelse af, om de kunne have lyst til at tage kurset, siger han,

Men det gælder uanset, hvilket kursusformat der spørges om, siger han.

- Der er ingen som helst grund til at tro, at denne bias er større ved det ene spørgsmål fremfor det andet, og vi tolker altså kun på forskellen i lysten til at tage kurset, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Han tilføjer: 

- Det er forskellen på tilbøjeligheden til at tage kurset, der er det interessante, fordi det er forskellene, der siger noget om, hvor mange flere, der vil tage kurset, hvis det er baseret på video og praktiske øvelser fremfor læsestof og læreroplæg. Det forholder Henning Jørgensen sig slet ikke til, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Afviser kritik

Men Henning Jørgensen afviser kritikken.

- Jeg har ikke udtalt mig om forskelle i svarprocenten mellem de to grupper, der bliver spurgt, men kun om, at der er tendens til at svare positivt på de spørgsmål, der stilles, når man laver den type undersøgelse. Den bias - tendens - er der naturligvis hos på begge grupper, siger han og tilføjer:

- Jeg mener ikke, man ikke tillade sig at trække så vidtgående konklusioner ud fra den undersøgelse, som Cevea har gjort her, netop fordi der er en tendens til at, der svares positivt, siger Henning Jørgensen.

Han mener også, at kritikken af AMU er "lidt for letbenet".

- Cevea bruger en lille måling til at lave en generel kritik af AMU-uddannelserne, og vi ved, at der er mange andre ting i spil, når vi skal forklare, hvorfor færre benytter kurserne, siger Henning Jørgensen.

Han peger blandt andet på mangledne ressourcer på uddannelserne, et manglende voksenpædagogisk miljø. som der ifølge ham var tidligere.

- Og faktisk har de jo videomateriale rundt omkring på nogle af AMU-uddannelserne, siger Henning Jørgensen.