Uenighed om penge årsag til dobbelt knivstikkeri

21. aug 2008
Opdateret 20.36 Det var formentlig uenigheder om penge, der førte til, at to danskere med jugoslavisk baggrund tidligt torsdag aften blev stukket på et pizzeria på Istedgade i København.

Der er intet, der tyder på, at det var et bandeopgør, der førte til, at to mænd torsdag aften blev stukket ned i et pizzeria i København.

Knivstikkeriet skete under et opgør mellem to jugoslaviske grupper på Tonys Pizza, som ligger på Istedgade 37.

Begge mænd er uden for livsfare, og den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, René Hansen, siger til avisen.dk, at det tyder på, at det var et opgør om penge som følge af forretninger mellem to mænd fra hver sin gruppe.

- Den ene har lejet eller forpagtet en forretning af den anden. Det er de så blevet uenige om, siger René Hansen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Ifølge politiet kom tre elller fire mænd kørende i en sort Ford Mondeo stationcar, hvorefter de løb ind på Tonys Pizza.

- En fra hver gruppe blev stukket ned. Ham, der befandt sig på pizzeriaet, blev stukket to gange i låret, mens den anden blev stukket i skulderen og i brystkassen, siger René Hansen.

Den ene gruppe medbragte køller og knive, som politiet efterfølgende fandt på Tonys Pizza.

- De flygtede fra stedet i bilen med deres sårede kammerat, men han blødte for meget og blev smidt ud af bilen ved Hotel Astoria, fortæller René Hansen.

Politiet kunne torsdag aften anholde og afhøre de to knivofre, som fredag formiddag vil begge vil blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor de vil blive sigtet for grov vold.

faktaboks