Foto: Infografik, A4

Stort overblik: Tilsyn med 35 udsatte brancher de seneste 5 år

13. feb 2020, 20:00
To grafikker viser udviklingen over Arbejdstilsynets tilsyn med 35 udsatte brancher i forhold til psykiske og fysiske belastninger i arbejdet.

Selvom skiftende regeringer har haft ambitioner om at nedbringe andelen af lønmodtagere, der oplever et dårligt psykisk eller fysisk arbejdsmiljø, er tilsynsreaktioner og besøg fra Arbejdstilsynet styrtdykket i flere af de mest belastede brancher.

Det viser en kortlægning af Arbejdstilsynets tilsynsdata, som A4 Arbejdsmiljø har lavet.

LÆS OGSÅ: Efter fejlslagen politik: Tilsyn med udsatte arbejdspladser styrtdykker

De færre reaktioner og tilsynsbesøg er dog ikke udtryk for, at arbejdsmiljøet er blevet bedre. Tværtimod.

I den seneste undersøgelse ’Arbejdsmiljø & Helbred 2018’ fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er der faktisk sket en stigning i andelen af lønmodtagere, der oplever belastninger i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynets nedskæringer og fyringsrunder har betydet færre tilsyn med virksomhederne, mener ekspert og fagforbundsfolk, som A4 Arbejdsmiljø har talt med.

Grafikken viser udviklingen over tilsynsreaktioner om muskel-skeletbesvær (MSB) og besøg på forskellige virksomheder i de respektive brancher, som Arbejdstilsynet har ført tilsyn med (15 udvalgte brancher):

Grafikken nedenfor viser udviklingen over tilsynsreaktioner om psykisk arbejdsmiljø og besøg på forskellige virksomheder i de respektive brancher, som Arbejdstilsynet har ført tilsyn med (20 udvalgte brancher):

METODE: Sådan har vi gjort

  • A4 Arbejdsmiljø har lavet en kortlægning af Arbejdstilsynets tilsyn med brancher fra 2015 til 2019. Vi har primært kigget på de brancher, der er mest udsatte for et dårligt psykisk og fysisk arbejdsmiljø.
  • Vi har undersøgt de opgjorte tilsynsreaktioner i perioden 2015 til 2019. Derudover har vi kigget på antallet af tilsynsbesøg på forskellige virksomheder i de respektive brancher.
  • Opgjorte tilsynsreaktioner for de respektive år tæller ikke udelukkende reaktioner, der er udstedt i løbet af året. Eksempelvis kan tilsynsreaktioner i 2019 også omfatte reaktioner, der er afgivet i slutningen af 2018, men som først er blevet opgjort i 2019.
  • Det er desuden vigtigt at bemærke, at besøg på forskellige virksomheder i en branche ikke angiver det samlede antal tilsynsbesøg i branchen. Det angiver udelukkende, hvor mange forskellige virksomheder, Arbejdstilsynet har ført tilsyn med.
  • I 2018 blev der samlet ført tilsyn med 19.467 forskellige virksomheder, mens der alt i alt var omkring 37.000 tilsynsbesøg.

    Kilde: Tilsyn i tal, Arbejdstilsynet