På bare fem år er der sket et drastisk fald i Arbejdstilsynets reaktioner til landets arbejdspladser om psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Foto: Thomas Lekfeldt/Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Efter fejlslagen politik: Tilsyn med udsatte brancher styrtdykker

13. feb, 20:00
I 2010'erne var det afgørende mål i arbejdsmiljøpolitikken at få nedbragt antallet af arbejdsulykker og andelen af lønmodtagere, der bliver syge af arbejdet. Alligevel er antallet af påbud, vejledninger og tilsynsbesøg i udsatte brancher styrtdykket. Det er ikke opmuntrende tal, mener ekspert i arbejdsmiljø.

På bare fem år er der sket et drastisk fald i Arbejdstilsynets reaktioner til landets arbejdspladser om psykisk og fysisk arbejdsmiljø.

Påbud og vejledninger om psykisk arbejdsmiljø er således faldet med 43 procent fra 2015 til 2019, mens reaktioner om muskel-skeletbesvær (MSB), der blandt andet handler om forkerte arbejdsstillinger og løft, er faldet med 38 procent i samme periode.

LÆS OGSÅ: Stort overblik: Tilsyn med 35 udsatte brancher i de seneste 5 år

Fra 2015 til 2019 er antallet af forskellige arbejdspladser, som Arbejdstilsynet har besøgt, desuden dykket med 45 procent.

Det viser en kortlægning af Arbejdstilsynets tilsynsdata, som A4 Arbejdsmiljø har lavet.

Bjarke Refslund, lektor og arbejdsmiljøforsker fra Aalborg Universitet, vurderer, at udviklingen skyldes de massive besparelser hos Arbejdstilsynet, der har fundet sted i de senere år. Derfor overrasker det ham ikke, at den procentvise tilbagegang i besøgte virksomheder og reaktioner er så markant.

- Arbejdstilsynet har været igennem en turbulent periode med mange nedskæringer og stor personaleudskiftning, som selvfølgelig også giver udslag i antallet af besøg på virksomheder og i antallet af påbud, forklarer Bjarke Refslund.

2011-strategi slog fejl

Politikerne på Christiansborg har siden 2011 haft særligt fokus på lønmodtagere, der er psykisk eller fysisk overbelastet af arbejdet.

LÆS OGSÅ: Se listen: I disse brancher er arbejdspresset størst

Et flertal i Folketinget opstillede dengang en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020, hvor man ville reducere antallet af alvorlige arbejdsulykker med 25 procent, antallet af psykisk overbelastede med 20 procent og antallet af lønmodtagere med muskel-skeletbesvær med ligeledes 20 procent.

Strategien slog imidlertid fejl, og derfor blev der i 2017 nedsat et ekspertudvalg, der skulle gentænke arbejdsmiljøindsatsen. Udvalget kom med en række anbefalinger til en bedre arbejdsmiljøindsats i 2018, og den nye arbejdsmiljøaftale fra foråret 2019 bygger hovedsageligt på disse anbefalinger.

Når man har en politisk ambition om at gøre noget ved det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, er det ikke særligt opmuntrende, at der bliver udført færre tilsyn og givet færre påbud i forhold til de her arbejdsmiljøproblemer
Bjarke Refslund, lektor og arbejdsmiljøforsker fra Aalborg Universitet

Siden 2012 har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) desuden undersøgt lønmodtagernes selvrapporterede psykiske og fysiske belastninger på jobbet med udgangspunkt i et belastningsindeks.

Her viste den seneste undersøgelse, at andelen af lønmodtagere, hvis belatninger er omfattet af belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, var steget med seks procent fra 2012 til 2018. Det vil sige, at der er seks procent flere, der angiver, at de har et psykisk dårligt arbejdsmiljø.

Undersøgelsen viste også, at lønmodtagere, der oplever muskelskelet-belastninger, er steget med to procent i samme periode.

LÆS OGSÅ: Seks ud af ti lønmodtagere: Vi arbejder under et højt arbejdspres

Næste undersøgelse foretages i løbet af 2020, men allerede nu ser det vanskeligt ud at indfri ambitionen fra 2011 med færre arbejdsulykker og færre lønmodtagere, der bliver syge af at gå på arbejde.

- Ærgerligt, lyder det fra Bjarke Refslund.

- Når man har en politisk ambition om at gøre noget ved det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, er det ikke særligt opmuntrende, at der bliver udført færre tilsyn og givet færre påbud i forhold til de her arbejdsmiljøproblemer, forklarer han og fortsætter:

- Der findes ikke et snuptag, der løser alt, og tilsyn løser heller ikke alle arbejdsmiljøproblemer. Selvom man har mange tilsyn, kan der stadig være mange problemer.

Ingen Mercedes til en Fiats pris

Branchen ’Færdiggørelse af byggeri’, der tæller malere, elektrikere og VVS’er, er en af de brancher, hvor ansatte er særligt udfordret af et fysisk hårdt arbejdsmiljø.

Alligevel faldt antallet af tilsynsbesøg hos forskellige virksomheder i branchen med 33 procent fra 2015 til 2019, og samtidig faldt andelen af tilsynsreaktioner om MSB med 25 procent.


Murerbranchen er en fysisk slidsom branche. Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix

Lidt anderledes ser det ud i branchen ’Opførelse og nedrivning af byggeri’, der bl.a. omfatter tømrere og murere, og som også er udfordret af et fysisk hårdt arbejdsmiljø. Branchen har oplevet et fald i tilsyn med forskellige virksomheder (15 procent) fra 2015 til 2019, men til gengæld er antallet af reaktioner om MSB steget med 16 procent.

Hvorvidt den stigning skyldes det helhedsorienterede tilsyn, der blev indført i bygge- og anlægsbranchen, er uvist.

Undersøgelser har vist, at det helhedsorienterede tilsyn er bedre til at opdage brud på arbejdsmiljøloven på byggepladserne end det forrige såkaldt risikobaserede tilsyn. Derfor besluttede man i forbindelse med den nye arbejdsmiljøaftale at gøre det helhedsorienterede tilsyn permanent.

Det er ikke forfejlet at sætte store mål, men det er forfejlet ikke at følge dem op med ressourcer. Man kan jo heller ikke få en Mercedes til en Fiats pris.
Flemming Hansen, miljøkonsulent i 3F’s byggegruppe

Flemming Hansen, miljøkonsulent i 3F’s byggegruppe, ser dog gerne, at Arbejdstilsynet kommer mere ud på byggepladserne.

- Når man har skåret ned i ressourcer og fyret folk, kommer der ikke ligeså mange tilsynsførende ud og ser på virkeligheden. Det faldende antal reaktioner er jo nærmest identisk med det faldende antal arbejdspladsbesøg. Det er en naturlig følge af, at man politisk har nedprioriteret Arbejdstilsynet i en årrække, siger Flemming Hansen.

Har politikernes ønske om at få reduceret belastningerne i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø været forfejlet?

- Det er ikke forfejlet at sætte store mål, men det er forfejlet ikke at følge dem op med ressourcer. Man kan jo heller ikke få en Mercedes til en Fiats pris. Forhåbentlig kan statistikkerne se anderledes ud om et år, nu hvor tilsynet i den nye politiske aftale har fået tilført flere ressourcer, lyder det fra Flemming Hansen.

Nyt tilsyn med folkeskolerne

Mens byggebranchen er udfordret af fysisk, belastende arbejde, er branchen 'Undervisning' præget af et højt arbejdspres og andre psykiske påvirkninger. Branchen, der tæller folkeskoler, ungdomsskoler, tekniske skoler og gymnasier, har oplevet et fald i tilsynsreaktioner om psykisk arbejdsmiljø på 41 procent fra 2015 til 2019.

Når man ser på antallet af forskellige skoler, der er blevet besøgt, ser det ikke meget bedre ud: Arbejdstilsynet har således ført tilsyn på 34 procent færre skoler i 2019 sammenlignet med 2015.


Lærerdemonstrationer handler også om kampen for et godt arbejdsmiljø. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Thomas Andreasen, formand for Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening, mener, at hvis man skal opdage ubalancer i det psykiske arbejdsmiljø, kræver det, at de tilsynsførende har tid til at sætte sig ind i de konkrete problemstillinger. 

- Det er svært at finde ud af, hvilken status det psykiske arbejdsmiljø har ved en kortere gennemgang. En af folkeskolernes største udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø er ofte balancen mellem krav og ressourcer. Der er simpelthen for mange opgaver til skolerne og lærerne i forhold til den tid og de ressourcer, der er til rådighed, forklarer han. 

Thomas Andreasen sætter sin lid til, at en ny tilsynsindsats for folkeskolerne, som Arbejdstilsynet om kort tid vil præsentere, kan føre til flere tilsynsbesøg på skolerne. 

Konsekvens af 100 færre tilsynsførende

Arbejdstilsynet forklarer, at antallet af tilsynsbesøg hænger sammen med ressourcer.

- Antallet af reaktioner afgivet i perioden 2015-2019 inden for MSB og psykisk arbejdsmiljø skal ses i sammenhæng med Arbejdstilsynets bevillingsudvikling i samme periode. I 2015 var der 336 tilsynsførende i Arbejdstilsynet, og i 2019 var der cirka 240 tilsynsførende. De færre tilsynsførende medførte også en nedgang i antallet af tilsyn i samme periode, oplyser tilsynet i en skriftlig kommentar.

- Antallet af virksomheder, som udtages til tilsyn inden for en given branche, varierer fra år til år, hvilket bl.a. hænger sammen med, at virksomheder, der har fået et risikobaseret tilsyn, bliver udtaget på baggrund af en indeksmodel, som vægter virksomheder ud fra den generelle risici for arbejdsmiljøproblemer, samt i form af en stikprøve, skriver tilsynet.

I forbindelse med den nye politiske arbejdsmiljøaftale har Arbejdstilsynet fået bevilliget 460 millioner kroner frem til 2022. En del af pengene skal bruges på flere tilsynsførende og flere tilsynsbesøg på arbejdspladserne. Arbejdstilsynet oplyser, at der inden 1. april 2020 vil være ansat cirka 110 ekstra medarbejdere.

- Der er tale om en betydelig oprustning af tilsynsindsatsen, der har betydning for Arbejdstilsynets mulighed for at føre tilsyn. Implementeringen af den politiske aftale om en målrettet arbejdsmiljøindsats, herunder nye redskaber og brancherettede indsatser, skal bidrage til at fremme indsatsen for bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø i særligt nedslidningstruede brancher, oplyser Arbejdstilsynet.

Sådan har vi gjort

  • A4 Arbejdsmiljø har lavet en kortlægning af Arbejdstilsynets tilsyn med brancher fra 2015 til 2019. Vi har primært kigget på de brancher, der er mest udsatte for et dårligt psykisk og fysisk arbejdsmiljø.
  • Vi har undersøgt de opgjorte tilsynsreaktioner i perioden 2015 til 2019. Derudover har vi kigget på antallet af tilsynsbesøg på forskellige virksomheder i de respektive brancher.
  • Opgjorte tilsynsreaktioner for de respektive år tæller ikke udelukkende reaktioner, der er udstedt i løbet af året. Eksempelvis kan tilsynsreaktioner i 2019 også omfatte reaktioner, der er afgivet i slutningen af 2018, men som først er blevet opgjort i 2019.  
  • Det er desuden vigtigt at bemærke, at besøg på forskellige virksomheder i en branche ikke angiver det samlede antal tilsynsbesøg i branchen. Det angiver udelukkende, hvor mange forskellige virksomheder, Arbejdstilsynet har ført tilsyn med.
  • I 2018 blev der samlet ført tilsyn med 19.467 forskellige virksomheder, mens der alt i alt var omkring 37.000 tilsynsbesøg.

    Kilde: Tilsyn i tal, Arbejdstilsynet
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her