Udlændinge æder sig ind på danske lønninger

5. jun 2013, 11:45
Udlændinge på kort ophold skraber bunden af lønstatistikkerne. Fastboende nærmer sig danske lønninger.

Tålmodighed lønner sig for udlændinge, der arbejder i Danmark.

Mens en nyankommen rumæner må nøjes med en månedsløn på 13.5000 kroner, tjener han efter et år eller mere 24.200 kroner.

Som Avisen.dk skriver i dag, knokler mange østeuropæere i Danmark for 9.500-14.000 kroner om måneden. Men udlændinge, der har boet her i minimum et år, haler godt ind på danskernes tilsvarende 30.000 kroner om måneden.

Det viser nye tal, som Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd har lavet for LO.

Ifølge Jens Arnholtz, ph.d. og ekspert i migrantarbejdere fra Sociologisk Institut på København Universitet, bliver fastboende udlændinge gradvist mere kritiske i deres valg af job.

"Hvis man vil blive her længere, så kan man simpelthen ikke stille sig tilfreds med de meget lave lønninger. Nogen tør stille højere krav til deres arbejdsgiver, andre søger målrettet efter job, som giver noget mere i lønningsposen," siger han.

Dobbelt løn til fastboerne

Opgørelsen fra AE-Rådet afslører meget store forskelle på, hvad udlændinge tjener, alt efter hvor længe de har været i landet.

For eksempel tjener bulgarere, der har været i Danmark et år eller længere mere end det dobbelte end de landsmænd, som har været i landet under et år.

Den samme tendens gælder rumænere, ukrainere, litauere og pakistanere.

Social dumping foregår altså primært blandt nyankomne udlændinge eller dem på gennemtræk.

Flere søger ly under røde faner

Fagforbundet 3F, der organiserer mange af de brancher, hvor udlændinge får job, ser også forskellen på udlændinge med kort og permanent ophold.

Mens de nyankomne ofte undgår fagforeningen, ser flere og flere fastboende en idé i at melde sig ind.

”Vi kan se, at vi har en stor tilgang af nye medlemmer i 3F med udenlandsk baggrund. Det er mennesker, der arbejder fast i Danmark, og som gør det på solide løn- og arbejdsvilkår,” siger formand Poul Erik Skov Christensen.

Højtuddannede bor fast i Danmark

En del af forklaringen på den store lønforskelle skal også findes i, at en del af de højtlønnede udlændinge har en uddannelse med i bagagen.

For eksempel er en del af de fastboende bulgarere i Danmark læger, der har bedre løn og udviklingsmuligheder her.

Det forklarer Anelia Ilieva Andreeva, der er medlem af bestyrelsen i Kulturforeningen Danmark- Bulgarien og har boet i Danmark over 25 år.

”Mange danskere tror det ikke, sådan er det. De, der er her kort tid er mest unge, der arbejder med rengøring eller kører lastbil. Det er mit indtryk,” siger hun.

Månedslønninger

Etnisk dansker: 30.000 kr.

 

Polen:

  • Mindre end et år: 18.100
  • Et år eller mere: 25.7000

 

Rumænien:

  • Mindre end et år: 13.500
  • Et år eller mere: 24.200

 

Ukraine:

  • Mindre end et år: 14.200
  • Et år eller mere: 23.200

 

Litauen:

  • Mindre end et år: 14.900
  • Et år eller mere: 24.100

 

Bulgarien:

  • Mindre end et år: 9.500
  • Et år eller mere: 25.300

 

Letland:

  • Mindre end et år: 15.300
  • Et år eller mere: 23.500

 

Pakistan:

  • Mindre end et år: 12.300
  • Et år eller mere: 27.400

 

Tyrkiet:

  • Mindre end et år: 15.400
  • Et år eller mere: 25.000

 

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Løn for midlertidig arbejdskraft, April 2013. Tallene er median for gennemsnitlig lønindkomst uden pension omregnet til en fuldtids månedsløn.

Lønnen er opgjort for udlændinge over 17 år, der har opholdt sig i landet mere end en måned, under et år. Studerende indgår ikke.

Lønnen er opgjort som medianlønninger, medianen er det midterste tal i en talrække.

Den regnemetode giver ifølge økonomerne det mest retvisende billede af den almindelige migrantarbejders vilkår. De allerhøjeste og laveste lønninger sorteres nemlig fra.