UdkantsDanmark søger kloge hoveder

14. apr 2010, 13:00
Glem storindustrien! Det er giftelystne akademikere, der skal redde truede byer.

Nakskov har prøvet det. Frederikshavn har prøvet det. Grenå har prøvet det. Thisted lever nærmest med det og nu prøver Munkebo og Kerteminde det osse:

At miste arbejdspladser.

Lige nu fyrer Lindø; tidligere lukkede og slukkede værfter, slagterier og maskinfabrikker rundt om i landet med masse-arbejdsløshed til følge.

Udkants-Danmark er hårdt ramt - men det er også herude, der opstår nye ideer og en særegen trods og tro på en fremtid, som kan synes meget langt væk.

Den rådne banan

F.eks. i Nakskov, som nærmest er blevet symbolet på udkants-Danmark. Byen ligger midt i 'den rådne banan', der starter i Nordjylland og går over Vestjylland til Sydfyn, Langeland og Lolland-Falster og slutter på Bornholm.

Midt i bananen, på Vestlolland, ligger den engang så stolte værfts-by, hvor arbejderne ikke fandt sig i noget. Men byen mistede stoltheden, da værftet lukkede i slut-firserne og kort tid efter lukkede også OTA, fabrikken for de så kendte solgryn.

Samtidig sendte kartoffelkuren Danmark på tvangsauktion og arbejdsløsheden bed sig fast.

Lollands svar på Låsby-Svendsen

Folk flyttede væk fra Nakskov og deres tomme huse blev solgt for en slik til den lollandske udgave af legendariske Låsby-Svendsen, der, som det jyske forbillede, lod boligerne forfalde. Lejerne, der flyttede ind, var på overførselsindkomst, så kommunen betalte gildet.

Den sociale deroute var begyndt.

100 mio. kr. for at få Vestas

Den bremsede først op i slutningen af 90'erne, hvor kommunen, anført af SF og de borgerlige, brugte 100 millioner kroner på at få vindmøllefirmaet Vestas til Nakskov. Den blev en murbrækker for byen, hvis ry ellers hang i laser:

"Vestas slog på tromme for Nakskov, så andre virksomheder også turde slå sig ned," siger SF'eren Flemming Bonne, som var Nakskovs borgmester frem til 2007, hvor han kom i Folketinget.

Vestas havde 700 arbejdspladser, da der var flest - i dag er der lige under 500. Noget mindre end værftets 1700 arbejdspladser. Men i dag er der flere mellemstore virksomheder i Nakskov:

Akademikere gifter sig med akademikere

"Og ingen er bukket under her under krisen," siger Flemming Bonne.

Men - for der et stort men: Nakskov mangler desperat arbejdspladser for de højtuddannede. Byen mangler simpelthen akademikere.

"Vi har brug for arbejdspladser til de højtuddannede, for vi ved jo, at akademikere gifter sig med akademikere. Og hvis ikke vi har arbejdspladser til dem, bosætter de sig i Nordsjælland og i de større byer. Taberen i det spil bliver udkants-Danmark," siger Flemming Bonne.

Vi skal gøre noget for at få de unge hjem

Den holdning deles i den helt anden ende af landet, i Thisted i Thy.  Thy.

"Vi skal tiltrække arbejdspladser, der kræver højere uddannelser. Ellers kan vi ikke få de unge hjem. De flytter for at tage en uddannelse og hvis de ikke kan bruge den hjemme i Thisted, kommer de ikke hjem," siger Ulla Vestergaard.

Hun er viceborgmester i Thisted, tidl. FOA-formand og p.t. arbejdsløs. En skæbne, hun deler med mange bysbørn.

"Vi er sårbare i kriser, for så er det her, virksomhederne lukker ned eller flytter ud," siger hun

Får intet forærende

Thisted er anderledes end andre byer i udkants-Danmark. Her er ingen kæmpestore virksomheder som f.eks. i Frederikshavn, der havde værftet og senest MAN Diesel, som nu er ved at lukke. Thisted har små og mellemstore virksomheder. Det er ikke et valg - det er simpel overlevelse, mener viceborgmesteren.

"Folk heroppe er gode til at tænke alternativt. Vi har sådan et vikinge-gen - vi bor i et barsk område, hvor det historisk set har krævet mange ressourcer overhovedet at få folk til at komme herop. Og blive her," siger Ulla Vestergaard.

"Så vi får ikke noget forærende, vi skal gøre det selv," siger Ulla Vestergaard.

Det piber hun ikke over.