Mathilde Wilhelmina Bundgaard de Kruiff, uddannelsesleder SOSU H Foto: Privatfoto

Uddannelsesleder: Erhvervspraktikken er genvejen til flere hænder i velfærdssektoren

1. nov 2020, 11:00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

DA JEG GIK I FOLKESKOLE, var jeg i praktik – det var vi alle sammen. Vi stod i butik, var i børnehaver, på værksteder m.m.

LÆS OGSÅ: Forslag: Grundforløb på erhvervs­uddannelser bør laves om

Vi brugte mange timer på at snakke om praktikstedets kantine, om mødetider, om skambrug af kopimaskinen, og hvor mærkeligt det var, at vi skulle have et rigtigt job engang. Praktikken satte gang i drømme, og bristede andre. Noget var dødssygt og noget var fantastisk.

Vi skal gøre det for de unges skyld, så de får bedre indblik i arbejdslivet uanset deres forældres baggrund
Mathilde Wilhelmina Bundgaard de Kruiff, uddannelsesleder SOSU H

I dag er erhvervspraktikken ikke længere obligatorisk, og hvis ikke skolen planlægger en praktikuge, så er det op til den enkelte elev, om de vil, og om kan finde et praktiksted. For nogle skal det nok lykkes, for de har netværket og troen på, at de lander et fedt praktiksted, og for andre er netværket fraværende og selvtilliden i bund.

DEN FRIVILLIGE ERHVERVSPRAKTIK åbner derfor ikke nødvendigvis nye døre og for ukendte erhverv for den enkelte unge. Hvis mor/far er ingeniør, trompetist eller bibliotekar vil den unge sandsynligvis havne i en uges erhvervspraktik hos dem eller en i deres netværk. Mens deres klassekammerat kan se sig forbigået, hvis ikke skolen gør en særlig indsats, eller de selv har et godt netværk.

LÆS OGSÅ: Forældres baggrund bestemmer din uddannelse

Jeg foreslår for det første, at vi genindfører den obligatoriske erhvervspraktik og styrker vejledningen, så alle unge har lige muligheder for at få en lærerig praktik, uanset ens forældres baggrund og netværk - eller mangel på samme.

Og for det andet foreslår jeg, at vi sætter ind med mulighed for en uges velfærdsrettet praktik. Så alle unge tilbydes en ekstra uges praktik i de erhverv, vi som samfund mangler allerflest hænder til som fx SOSU-assistent, sygeplejerske og pædagog.

HVIS DET SKAL LYKKES, skal vi have skolerne og kommunerne med, så vi kan få et system, der kan løfte en velfærdspraktik, så det ikke afhænger af den enkelte unges netværk.

Din mening

På A4 Arbejdsliv vil vi rigtig gerne dele din mening om arbejdslivets udfordringer og idéer til løsninger med vores andre læsere. Så send et debatindlæg til [email protected] - husk gerne et foto.

Det skal vi gøre for vores allesammens skyld, så vi i fremtiden kan blive ved med at løfte opgaven med at pleje vores ældre på plejehjemmene, lege med børnene i fritidshjemmene og passe vores syge på hospitalerne. Og vi skal gøre det for de unges skyld, så de får bedre indblik i arbejdslivet uanset deres forældres baggrund. Så alle unge har snakket, drømt og prøvet kræfter med en bid af et arbejdsliv.

Om Mathilde Wilhelmina Bundgaard de Kruiff:

Jeg arbejder til dagligt som uddannelsesleder på SOSU H, landets største SOSU-uddannelse, hvor vi uddanner mere end hver fjerde SOSU-medarbejder i landet.

Her arbejder jeg sammen med mine kolleger for at bygge bro mellem uddannelse og job, og uddanne til et arbejdsliv med varme hænder og relevant viden.

Varme hænder er en rød tråd i mit arbejdsliv, da jeg tidligere var faglig leder og underviser på pædagog- og læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole.