Togfører med opråb: Udbredt selvcensur i DSB

27. dec 2019

- JEG SKAMMER MIG OVER DET, for jeg ved jo, at det er forkert, sagde han til mig. 

Kort før jul kørte jeg en tur med toget i privat øjemed fra Aarhus til København. I familieafdelingen faldt jeg i snak med en togførerkollega, som ikke var på arbejde, og snakken faldt hurtigt på ytringsfrihed i vores dejlige land, og hvor højt til loftet der egentlig er på vores fælles arbejdsplads, den selvstændige offentlige virksomhed DSB. 

LÆS OGSÅ: Togfører med opråb til passagerer: I begår respektløse og strafbare handlinger!

- Jeg hverken deler eller 'liker' noget, der er kritisk overfor DSB. Det tør jeg ikke, fortalte togføreren videre, mens hans blik forsvandt ud af vinduet mod det golde vinterlandskab, som susede forbi.

- Jeg skammer mig over ikke at turde. Men jeg tør ikke, gentog han.

- Hvorfor ikke?, spurgte jeg.

- Har du ikke hørt om hende, der blev ringet op på en fridag og bedt om at fjerne et 'like' på DSB's Facebook-side? Eller ham, der blev ringet op af sin nærmeste leder og bedt om at blive væk fra et arrangement, fordi han havde delt et af dine (Morten Færgemanns, red.) debatindlæg i positive vendinger?

'Telegade er i oprør' over debatindlægget, havde lederen fortalt ham. Beskeden kom fra allerhøjeste sted.

- Jeg tør ikke, fortsatte han.

- De holder øje med alt, hvad vi laver og kommer efter os.

- Kan vi dokumentere det?, spurgte jeg.

- Selvfølgelig ikke. Det foregår jo i det skjulte. Mundtlige samtaler, hvor ingenting bliver skrevet ned.  Det er kulturen. Alle ved det, men ingen tør stå frem, sagde han.

Spørger man den adm. direktør Flemming Jensen og kommunikationsdirektørerne i DSB, så er enkeltmandsberetninger i pressen ikke dokumentation for, at det er sandheden, de kommer med. Det kan jo være rigtigt nok.
Morten Færgemann, togfører

DE FLESTE I DSB VED også efterhånden, hvad der skete med togføreren, som skrev et åbent brev på Facebook til den adm. direktør Flemming Jensen og efterfølgende kom i B.T. Et brev, hvor han frustreret sætter ord på det, som rigtig mange føler og tænker. Den pågældende togførers ansøgning til fodboldguide (DSB har et antal fodboldguider, dvs. frivillige togførere med et særligt kursus i konflikthåndtering og fankultur, red.) er blevet skrinlagt som en direkte konsekvens af hans kritiske ytringer i offentligheden, som i øvrigt er fuldt lovlige.

Det fik han at vide til en MUS-samtale, hvor man brugte begrundelsen, 'at man var bange for, hvordan han ville reagere, når han ikke kunne styre sine følelser'. 

Spørger man den adm. direktør Flemming Jensen og kommunikationsdirektørerne i DSB, så er enkeltmandsberetninger i pressen ikke dokumentation for, at det er sandheden, de kommer med. Det kan jo være rigtigt nok. Men jeg har for nylig orienteret den øverste ledelse i DSB – dvs. den adm. direktør og formandskabet – om min bekymring med ytringsfriheden i DSB og om, at der generelt ikke er højt til loftet.

Men de vil ikke høre tale om det. Det bliver afvist med, at det er deres klare overbevisning, at der er endda særdeles højt til loftet, og at der selvfølgelig er ytringsfrihed. Man nægter ethvert kendskab og ignorerer mine advarsler. Mange kolleger skriver og ringer til mig for at fortælle om deres oplevelser. De tør ikke selv. De skriver til mig, fordi DSB har givet mig en advarsel, som de i øvrigt netop har trukket tilbage, fordi de blev kontaktet af Folketingets Ombudsmand. DSB har ikke ændret mening om mine ytringer, de har bare trukket advarslen.

Hvad der derimod er en dokumenteret sandhed, er, at direktørkredsen scorer lavt på troværdighed i den seneste trivselsmåling – igen. Især fra driftsvendte afdelinger.
Morten Færgemann, togfører

En enkeltmandsberetning fra en, der har modet til at råbe op, er ikke en dokumenteret sandhed, eller er det? Det er i hvert fald et vidnesbyrd fra en modig medarbejder, der har fået nok.

HVAD, DER DERIMOD ER EN dokumenteret sandhed, er, at direktørkredsen scorer lavt på troværdighed i den seneste trivselsmåling – igen. Især fra driftsvendte afdelinger. I DSB's bestyrelse sidder der medarbejdervalgte medlemmer, hvis eneste kompentence er deres 'særlige viden' om driften. Det er en viden, de ministerudnævnte ikke har, men det er derfor, at jeg sidder der.

Jeg er altså valgt af medarbejderne (mine kolleger) til at sidde i DSB's bestyrelse på grund af min særlige indsigt om driften, som er der, hvor jeg har min daglige gang. Det er også en dokumenteret sandhed. Ytringsfrihed og højt til loftet i DSB? Spørger du ham/dem, der har den daglige gang i driften og mærker virkeligheden på egen krop, og som tør at stå frem og risikere at blive fyret, og derfor har alt på spil, får du ét svar.

Og spørger du firmaets toptunede milliondyre kommunikationsafdeling, som vinder priser i pressehåndtering, får du et andet. Hvem skal man tro på?