'Vi skal have en ret til at gå tidligere på pension, og ydelsen til den nye pension skal være højere end dagpengeniveauet. Mindst, lyder det fra lageroperatør Jan Heino Busemann. Foto: Gitte Redder

Uanset hvad Peter Hummelgaard tilbyder Arne, vil han skuffe de fleste

14. aug 2020, 06:00
Hvor stor skal den nye pensionsydelse være? Beskæftigelsesministeren har lovet, at Arne og andre nedslidte skal have ret til at trække sig tilbage på en værdig måde. For de fleste lønmodtagere betyder det en ret til pension på mindst dagpengeniveau.

Et specielt løfte kommer til at bide den socialdemokratiske regering i enden. Nemlig løftet fra valgkampen om ret til tidlig tilbagetrækning for nedslidte Arne og andre lønmodtagere, der har været mange år på arbejdsmarkedet.

Det er lige nu, at pensionsdramaet spidser til på Christiansborg. Partierne kommer med krav for at ville være med til at indføre ret til tidligere pension, mens beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) bakser med at få en model på plads, der får kernevælgerne og fagbevægelsen til at klappe og samtidig kan samle et politisk flertal.

LÆS OGSÅ: Forbundsformand til Mette F.: Giv Arne ret til tidlig pension eller udskriv valg

Jeg vil godt vædde en kasse fyraftensøl på, at det bliver umuligt for beskæftigelsesministeren at gøre alle glade.

Lige nu er fokus på Christiansborg på, hvem der skal have retten til tidligere tilbagetrækning, samt om pensionsalderen fortsat skal stige.

Men kernevælgerne er mindre optaget af, hvornår Arne kan gå på pension og mere optaget af, hvad han får for en pensionsydelse.

Tidligere på ugen mødte jeg lageroperatør Jan Heino Busemann i Vejen. Han er 57 år og har kørt truck og arbejdet på lager i mange år. Sønderjyden har været på arbejdsmarkedet i mere end 40 år og har altid betalt sin skat, sin a-kasse og sin fagforening. Hans krav er lige så gode som akademikernes i Folketinget, skæmter han.

Jan Heino Busemann, lageroperatør
Jan Heino Busemann, lageroperatør: Foto: Gitte Redder

- Vi skal have en ret til at gå tidligere på pension, og ydelsen til den nye pension skal være højere end dagpengeniveauet. Mindst, siger Busemann.

LÆS OGSÅ: Hans Engell før pensionsdrama: Knald eller valg for Mette F.

Han er i forvejen rasende over udhulingen af dagpengene, som, mener han, også bør have et nøk op ad.

Også den 56-årige lagerarbejder og 3F-tillidsrepræsentant Kim Nielsen fra Esbjerg mener, at der selvklart skal være en ret til at gå tidligere på pension.

Kim Nielsen, lageroperatør
Kim Nielsen, tillidsrepræsentant. Foto: Gitte Redder

- Det er en unødvendig ydmygelse oven på et langt og hårdt arbejdsliv, hvis vi bliver spist af med en pensionsydelse under dagpengeniveauet, siger han.

Christina Kjærhus på 28 år har netop fået svendebrev som lager- og logistikoperatør.

- Der er mange løft, og i hverdagen arbejder jeg med store forskelle mellem kulde og varme. Jeg kører truck og døjer allerede med skulderen og går til massage for at forebygge, at det bliver værre, siger hun.

Derfor mener Christina Kjærhus, at det er en god idé med ret til at gå tidligere på pension.

- Men hvis retten til tidligere pension er på en lav ydelse, vil mange føle sig snydt, siger hun.

Hvad er en værdig ydelse?

Spørg en industrimedarbejder i produktionsdanmark. En sosu-assistent i ældreplejen. En blikkenslager i byggebranchen. De vil sige det samme: De vil have retten til at gå tidligere på pension og til en ydelse, der er væsentlig højere end folkepension. Samtidig vil de ikke omkring kommunen eller jobcentret for at blive visiteret – det skal være en professionel faglig vurdering og ikke en akademisk regnearksøvelse, der skal afgøre om de kan stoppe på arbejdsmarkedet.

Både Mette Frederiksen og Peter Hummelgaard har lovet, at retten til tidligere pension skal ske på en værdig måde. 'Man skal værdigt kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet,' hedder det i Socialdemokratiets udspil.

LÆS OGSÅ: Peter Hummelgaard: "Jeg er ked af det på fagbevægelsens vegne"

Her kan regeringstoppen lige så godt gøre sig klart, at lønmodtagere som Jan Heino Busemann og Kim Nielsen ikke vil opleve det som værdigt, hvis de kun får ret til at gå på pension på en lav ydelse. Al snak om, at Arne så bare kan tære på arbejdsmarkedspensionen, bliver også mødt med modstand.

Eller som formand for 3F’s Kongeåen-afdeling, Bjarne Jakobsen, udtrykker det:

- Dagpengesystemet er udhulet ad pommern til, uden at politikerne har rettet op på det. Nu synes vi, at det er rimeligt, at vi får en ret til at gå tidligere på pension, og for os er der ingen tvivl om, at det skal være til en anstændig ydelse. Ellers har folk heller ikke råd til at trække sig tilbage.


Bjarne Jakobsen, formand 3F Kongeåen. Foto: Gitte Redder

Regnestykket kommer næppe til at gå op. Socialdemokratiet har til dato ikke villet udtale sig om, hvilken størrelse ydelsen skal have. Både SF, Enhedslisten og en stribe fagforbund, blandt andre 3F, ser gerne, at ydelsen bliver markant højere end folkepensionen.

Men topøkonomerne advarer om, at ydelsen ikke må blive for høj. 'Hvis ordningen er for attraktiv, kommer det til at trække mange ud af ordinære job og koste statskassen mange penge,' sagde tidligere overvismand Torben M. Andersen tidligere i august til Politiken.

Hvor økonomerne anbefaler en lav ydelse, forventer Mette Frederiksens kernevælgere en ret til tidlig pension til en høj ydelse og allerhelst på dagpengeniveau i omegnen af 19.000 kroner om måneden.

Hvis regeringen ender med at give nedslidte Arne ret til tidligere tilbagetrækning til en lav ydelse ala folkepensionen, indfrier den formelt set sit allervigtigste valgløfte. Men samtidig risikerer Mette Frederiksen og Peter Hummelgaard, at Arne og andre nedslidte føler sig taget ved næsen og spist af med det stik modsatte af, hvad Socialdemokratiet lovede. Nemlig en værdig tilbagetrækning.

Det bliver dyrt for Socialdemokratiet. Enten i penge eller i skuffede kernevælgere. De vil nemlig have en hel Arne og ikke nøjes med en halv.

Fakta

Regeringsudspillet om ret til tidligere pension præsenteres sandsynligvis i forbindelse med Socialdemokratiets sommergruppemøde i august og forventes forhandlet på plads inden årets udgang.

Folkepensionens grundbeløb på 6.419 kroner. Med diverse tillæg kan man få op til cirka 13.000 kroner.

Dagpenge giver op til 19.083 kroner.

Førtidspension og seniorpension giver op til 19.092 kroner.