Tysker blev verdenmester i enkeltstart

25. sep 2008
Det var tyskeren Bert Grabsch, der trådte hårdest i pedalerne og dermed vandt dette års verdensmesterskaber i enkeltstart i Varese i Italien.

"Det var en perfekt dag for mig. Løbet var perfekt, vejret var perfekt," sagde en fåmælt Grabsch på pressemødet efter løbet.

Tyskeren kørte distancen på 43,7 kilometer i tiden 52 minutter og 1,6 sekunder. Det var 42 sekunder bedre end canadieren Svein Tuft, der kunne hænge en sølvmedalje om halsen, skriver AP.

Amerikanske David Zabriskie krydsede målstregen som nummer tre, og snød derved Levi Leipheimer, der blev nummer to i Vuelta a Espana, for en medalje.

For de danske ryttere var dagen knap så perfekt. Bedst placerede dansker blev Lars Bak med en 19. plads, mens Michael Blaudzun kom ind på en 24. plads.

-Newspaq

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her