Mig
Ny bog kortlægger, hvordan migranter udnyttes til svindel. Manden på billedet har intet med historien at gøre. Foto: Linda Kastrup / Scanpix

Tvunget til at sove på gulvet hos kunder: David var offer for menneskehandel

14. okt 2020, 06:00
Ny bog afdækker og kortlægger misbrug af migranter på det danske arbejdsmarked. A4 Arbejdsliv bringer her anonyme vidnesbyrd fra en række af ofrene.

Migranter udnyttes til tvangsarbejde og kriminalitet på det danske arbejdsmarked.

Det er konklusionen i det nye forskningsprojekt "Migranters mobilitet – mellem udnyttelse, kriminalisering og offergørelse på det danske arbejdsmarked” fra Aalborg Universitet. 

I projektet, der også er udgivet som bog, kan man læse en række anonyme beretninger fra migranter, der er blevet udnyttet af udenlandske og danske arbejdsgivere i Danmark. 

A4 Arbejdsliv bringer her en række af dem som anonyme vidnesbyrd. Alle interviewpersonernes navne er anonymiserede, men er kendt af forskerne bag projektet.  

David skulle sove på gulvet hos kunder

David kom til Danmark som rumænsk bygningsarbejder i 2015.

Efter to mildest talt mislykkede ansættelser havnede David hos et byggefirma, der indkvarterer ham i et hus sammen med fjorten andre rumænske ansatte. 

Huset var i dårlig stand, og de rumænske migranter blev blandt andet nødt til at varme vand på en pejs for at lave mad. 

David havde oprindeligt fået at vide, at han skulle arbejde på en større byggeplads, men firmaet sendte ham konstant rundt til mindre private byggeprojekter.

Her skulle han blandt andet renovere huse for private. Ofte måtte han overnatte på gulvet hos kunderne, fordi arbejdsdagene var så lange. 

Lønnen, som David fik udbetalt, blev hævet fra en anden rumænsk ansats bankkonto, og beløbet stod aldrig mål med hverken antallet af arbejdstimer, eller det beløb, der var anført på hans kontrakt. 

På et tidspunkt kom de danske myndigheder på uanmeldt kontrolbesøg på en af de byggepladser, hvor David arbejdede.

- Så blev vi kaldt ud foran skuret, og fik udleveret en ansættelseskontrakt. Og da jeg så min kontrakt, stod der 140 kroner i timen. Alt var falskt. For alle rumænerne. Efter kontrollen tog de kontrakterne fra os igen, fortæller David i interviewet med forskerne. 

Stefan brugt til skattesvindel 

Stefan kom til Danmark fra Rumænien, hvor han sammen med sine forældre tjente penge på at sælge grøntsager fra deres køkkenhave.

Stefan fik arbejde i en dansk kiosk, og var som regel i kiosken fra den åbnede klokken syv til den lukkede klokken ti om aftenen.

I begyndelsen blev en del af Stefans løn indbetalt på hans bankkonto, men efter et stykke tid fik han at vide af sin arbejdsgiver, at han ville begynde at betale al hans løn kontant.

Stefans chef samarbejdede med en række personer, der ejede andre kiosker og spillehaller rundt omkring i København.

I løbet af de tre år, han arbejdede i kiosken, blev den overgivet til en anden ejer. En dag kom der en mand ind i kiosken og sagde, at han var den nye ejer.

Stefan blev chokeret, men sagde ja til at fortsætte med at arbejde for den nye ejer.

I løbet af sin ansættelse i kiosken boede Stefan på et loftsrum sammen med ti andre personer, der alle arbejdede for den samme arbejdsgiver, men i andre kiosker og spillehaller.

En kæreste til en af Stefans venner var bekymret for Stefan, da hun syntes, at han arbejdede alt for meget og aldrig fik lov til at tage fri. Da hun kendete det danske system bedre end ham, tilbød hun at hjælpe ham.

Hun foreslog, at de sammen skulle kontakte kommunen og få tjekket, at hans papirer var i orden samt få et nyt nem-ID til ham.

Da Stefan fik tjekket sine papirer, fandt han ud af, at hans nye arbejdsgiver i kiosken havde oprettet et firma i hans navn. 

Stefan fandt senere ud af, sammen med 3F, at firmaet er blevet brugt til momssvindel med gammelt slik, der er blevet ompakket. 

Derfor hæftede han nu som direktør for firmaet for en del gæld til Skat, og han måtte selv overbevise myndighederne om, at han ikke var den reelle ejer af firmaet. 

Kenny skulle stå til rådighed 24/7

Kenny kom til Danmark fra den Demokratiske Republik Congo, og arbejdede som udokumenteret migrant inden for rengøringsbranchen, fordi han ikke havde arbejdstilladelse i Danmark.

Han fortæller, hvordan han skulle stå til rådighed 24/7. Firmaet ringede til ham, når der var et rengøringsjob.

Kenny fortæller også, at han hverken havde løn under sygdom, ferie eller andre basale rettigheder, som andre ansatte på det danske arbejdsmarked har. 

- Hvis jeg ville have penge, så skulle jeg være klar. Hvis jeg var syg, fik jeg ingen penge. Ofte fik jeg en sms få timer før, hvor der stod, hvilken bygning, jeg skulle gøre rent i, og så var det bare afsted, fortæller Kenny. 

- Han (arbejdsgiveren, red.) ville sende mig hen til det sted, jeg skulle gøre rent ... I starten var der en anden, der skulle lære mig op, men ofte var jeg alene. 

Ifølge Kenny kom politiet sommetider forbi de steder, hvor han arbejdede som udokumenteret migrant.

- En dag kom politiet forbi, mens jeg arbejdede et sted sammen med en anden. Så sagde jeg, at jeg var der for at besøge min ven, der arbejdede på stedet. 

- De så, at han arbejdede, og jeg sørgede for ikke at lave noget. Så tjekkede de kun mit opholdskort, fortæller Kenny. 

Kenny beskriver, at mange af dem, han arbejdede sammen med, også var udokumenterede migranter. 

- En del var afviste asylansøgere, der var kommet til Italien eller Portugal, men som ikke kunne få job der. Så rejste de videre og endte her. 

- Nogle af dem arbejdede samme sted som mig, nogle af dem i byggebranchen. Der var nogle, der levede af at samle flasker, hvis de ikke kunne finde et job, fortæller Kenny.