"TV prisen 2020" blev afholdt i Tivoli Hotel & Congress Center i København. Her ses Natasja Crone sammen med kæresten og tv-kollegaen Rasmus Tantholdt på den røde løber. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Dårlig undskyldning: Tv-vært i heftig modvind

20. jan, 18:07
Anders Lund Madsen fremstod som "et utrolig lille menneske", mener Vicki Berlin efter medie-profilen forsøgte at sige undskyld til Natasja Crone.

Med 25 års forsinkelse fik tv-værten Natasja Crone lørdag hævn over Anders Lund Madsen, skriver Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Byggeformand om højere mindstebetaling: "No go for arbejdsgivere"

Anders Lund Madsen var vært ved "TV Prisen 2020", og da den nu 49-årige rutinerede Natasja Crone skulle holde takketale for at blive kåret som "Årets vært (fakta)" kunne hun ikke dy sig:

- Ved mit første program som 24-årig, der skrev Ekstra Bladet, at jeg lignede en gammel kælling. Det er ikke for at ødelægge den dårlige stemning, men det var dig, der skrev den, Anders, sagde hun henvendt til Anders Lund Madsen.

Den salut frembragte stort bifald, mens Anders Lund Madsen blev taget på det forkerte ben ifølge Ekstra Bladet noget forfjamsket sagde "undskyld".

Ekstra Bladet har efterføldende været i arkiverne og fundet den omtalte artikel. Her står der blandt andet: "Natasja-pigen ligner på en eller anden måde en gammel kælling med alt det spartel".

Natasja Crones kritik af Anders Lund Madsen har fået blandt andre skuespilleren Vicki Berlin, som var tilstede ved prisoverrækkelsen, til tasterne.

LÆS OGSÅ: Dansk rigmand forærer sin herregård væk

Facebook giver hun ifølge Ekstra Bladet Anders Lund Madsen det glatte lag og mener ikke, at Anders Lund Madsen fik sagt undskyld:

"Jo, ordet undskyld indgik da i de ord der efterfølgende væltede ud af munden på ham. Men som så mange andre mænd, kan hans stolthed åbenbart ikke tåle en ærlig og uforbeholden undskyldning, når man har dummet sig", skriver Vicki Berlin og fortsætter:

"Han fjollede sig ud af det og latterliggjorde situationen, hvilket fik ham til at fremstå som et utrolig lille menneske. En situation jeg selv har stået i mange gange, når man siger fra overfor mænds tilnærmelser - så er der en latterliggørelse i vente. Trist - han kunne have kommet ud af det på en stor måde og vist at branchen og ham selv er blevet klogere. I stedet blev han bare sølle. Stort tillykke til Natasja - med det hele".

I en sms til Ekstra Bladet skriver Anders Lund Madsen, at "det var ufølsomt skrevet (den 25 år gamle artikel, red.) og åbenbart også ret dumt, for Natasja Crone læser det og husker det i 25 år, og når hun så får sin velfortjente pris, så er det dét, hun tænker på".

LÆS OGSÅ: Uhyggelig ulykke: Fem personer skoldet til døde

Fakta: Det bedste tv var søndagsdrama og sjældne danskere


Den danske tv-branche kårde lørdag aften årets bedste programmer og personlige præstationer.

Der blev givet i alt 25 priser ved årets uddeling.

Her kan du se et udvalg af aftenens vindere:

* Bedste nyhedshistorie: Debat om omfartsvej i Mariager, TV2 Nyhederne, TV2.

* Bedste aktualitetsprogram: "Brittas døtre taler ud", Deluca & Dokumentaristen, Kanal 5.

* Bedste sportsprogram: "Touren på TV2", TV2 Sport, TV2.

* Bedste børneprogram: "Ultra smider tøjet", Warner Bros. Danmark, DR Ultra.

* Bedste underholdning: "Toppen af poppen", Mastiff, TV2.

* Bedste tv-serie: "Fred til lands", Motor og DR Drama, DR1.

* Bedste dokumentar: "Olegs krig", Final Cut for Real, DR2.

* Bedste reportageserie: "De sjældne danskere", Pineapple Production, TV2.

* Årets vært (fakta): Natasja Crone, "Det sidste ord", TV2 Nyhederne, TV2.

* Årets vært (underholdning): Martin Brygmann, "En trekant en sang", Pineapple Entertainment, TV2 Charlie.

* Æresprisen Årets Otto: Anette Rømer, TV2.

Kilde: Tvprisen, Ritzau

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her