Charles og Cassie Christensen er alderspræsidenter i TV 2-programmet Sommerdrømme. (Arkivfoto) Foto: TV 2

TV-stjerne droppede drømmejob for kærlighed

19. maj 2020, 15:47
Cassie Christensen fra programmet Sommerdrømme var politibetjent i Brasilien, da hun mødte sin store kærlighed i Charles Christensen. Nu er hun pædagog og bor i Frederikshavn.

Det var på en strand i Brasilien, at Cassie Christensen og Charles Christensen, der er alderspræsidenter i TV 2’s boligprogram Sommerdrømme, mødte hinanden.

LÆS OGSÅ: Nedtur for dansk stjerne: I retten for vold

Charles Christensen, der i dag er 64 år, var udstationeret for FLSmidth og boede i en lille by ved vandet, Guaruja i São Paulo. Han sad ofte på en bar ved stranden, når han havde fri fra arbejde, og det var her, at de to i 2010 mødte hinanden. Det skriver Realityportalen.

Cassie Christensen arbejdede dengang som politibetjent, men valgte at droppe jobbet for at følge med Charles Christensens skiftende jobs rundt i landet.  

– Det var så hårdt for mig at stoppe mit arbejde i Brasilien. Fordi mit arbejde i Brasilien betød så meget for mig. Det var så svært at skulle vælge mellem Charles og mit arbejde, fortæller Cassia Christensen til Realityportalen.

Senere var det Cassie, der gerne ville have, at parret slog sig ned i Charles hjemland. De blev gift i 2012 og for fire år siden købte de et hus i Frederikshavn.

LÆS OGSÅ: Eks-minister jubler: Nu bor storkene hos mig

Cassie fik siden job i en børnehave efter at have været gået på sprogskole, og nu bygger de to altså deres drømmesommerhus i programmet, du kan se onsdag aften klokken 20 på TV 2.