TV 2ansatte dømt i våbensag

27. aug 2008
Det var ikke i orden, at TV 2ansatte i forbindelse med et nyhedsindslag købte våben for at dokumentere, hvor let det er at anskaffe sig våben i Danmark.

Det koster tre ansatte ved TV 2 en bøde på 10.000 kroner hver, at de i 2006 købte våben i forbindelse med et nyhedsindslag.

Det bestemt Københavns Byret onsdag, skriver tv2.dk.

Journalisterne ville dokumentere, hvor let det er at anskaffe sig våben og ammunition uden de nødvendige tilladelser. Derfor indkøbte de et jagtgevær og noget ammuniton, som de derefter låste inde og den efterfølgende morgen afleverede til politiet.

De tre tiltalte forsvarede sig med, at lovovertrædelse var nødvendig for at dokumentere problemet, men det mente byretten ikke var i orden.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Mikkel Hertz, der på det tidspunkt var nyhedschef på TV 2 Nyhederne, er skuffet over dommen.

- Det er dybt betænkeligt. Vi har jo bare passet vores arbejde og dokumenteret, hvor foruroligende let det var at anskaffe sig våben uden de nødvendige papirer. Jeg kan ikke se, at vi kunne have dokumenteret det på anden måde, siger han ifølge tv2.dk.

Da de låste geværet og ammunitionen inde og derefter afleverede det til politiet, forstår han ikke, at indkøbet skulle kunne udgøre en fare for andre.

- Så er de (byretten, red) efter min mening på glatis, siger han.

Også de forretninger, der solgte gevære og ammunition til TV 2-folkene, har fået en bøde for deres brud på våbenloven.

faktaboks