Årets Tryghedsmåling fra Trygfonden viser, at frygten for at gå ned med stress er større, jo yngre man er. Noget tyder på, at kulturen ændrer sig til det værre, siger stressforsker. Foto: Tobias Bojesen & Hans Søndergaard

Unge frygter i højere grad at gå ned med stress

30. jun, 06:00
Frygten for at gå ned med stress er større, jo yngre man er. Det viser årets Tryghedsmåling fra Trygfonden. Resultatet overrasker hverken en stressforsker eller en forkvinde for universitetsstuderende, men de er begge bekymrede for udviklingen.

Jo yngre man er, jo mere frygter man at gå ned med stress.

Det er en af de bemærkelsesværdige konklusioner i årets Tryghedsmåling foretaget for Trygfonden.

LÆS OGSÅ: Stress er bare sådan noget, man siger, man har: 'Vi risikerer, at det bliver ulven kommer'

Her er svarpersonerne blandt andet blevet bedt om at angive, hvor utrygge de er over for at få alvorlig stress. Til det svarer knap hver fjerde respondent, svarende til 24 procent, at de enten er 'noget utryg' eller 'meget utryg' over for at blive ramt af stress.

De respondenter, der er i beskæftigelse, og som er blandt dem, der har svaret 'noget' eller 'meget utryg' på spørgsmålet, er efterfølgende blevet inddelt i aldersgrupper. Her viser det sig, at de unge på trods af relativt få år på arbejdsmarkedet er markant mere utrygge i forhold til stress end de øvrige aldersgrupper. (Se figur længere nede i artiklen).

Således svarer mere end hver tredje - svarende til 35 procent - af de 18-29 årige, at de er utrygge over for at udvikle alvorlig stress. Til sammenligning svarer 'kun' 27 pct. på tværs af alle aldersgrupper, at de er utrygge.

Tryghedsmåling 2019-20

Tryghedsfonden har foretaget sin Tryghedsmåling regelmæssigt siden 2004. Målingen giver derfor mulighed for at spotte langtidstendenser i danskernes syn på udvalgte emner som økonomi, arbejdsliv, kriminalitet, medier, og altså også stress.

Gå på opdagelse i hele målingen her.

Selvom det for de fleste formentlig vil være overraskende, at utrygheden over for at udvikle stress er størst blandt de unge, der har været kortest tid på arbejdsmarkedet, så kommer svarene i Tryghedsmålingen ikke bag på Ronja Ravnskov.

Hun er forkvinde for de ca. 17.000 universitetsstuderende i DM Studerende, der er en sektor i fagforeningen Dansk Magisterforening. Og hun betegner stress blandt unge som ‘et kæmpe stort problem’.

- Ikke bare for den enkelte unge, men for samfundet som helhed, siger hun.

Ronja Ravnskov forklarer blandt andet, hvordan mange unge skal balancere mellem studie-, arbejds-, og privatliv, og at den balance kan være vanskelig.

- Det kan være svært at finde den rette balance. Og så oplever jeg også et øget fokus på, at man ikke må begå fejl. Jeg frygter, at de unge tager ubalancerne og nulfejlskulturen med sig ind i arbejdslivet, siger Ronja Ravnskov.

Hun henviser samtidig til en netop offentliggort analyse blandt medlemmer organiseret i DM Studerende. Den viser, at andelen af studerende, der ofte føler sig stresset, er steget fra 33 pct. i 2019 til 36 pct. i år.

Overvindelse af udfordringer

Svarfordelingen overrasker heller ikke Finn Breinholt Larsen, der er seniorforsker og leder af et forskningsprojekt i forsknings- og konsulenthuset Defactum, som undersøger stress blandt personer i Region Midtjylland.

Han genkender udmærket Ronja Ravnskovs beskrivelse af de unges ubalancer og forklarer, at det netop er i den periode i livet, hvor man skal finde sin rolle inden for eksempelvis uddannelse, arbejde og familie. Men også at den slags udfordringer så at sige er naturligt stressende.

Samtidig er mange unges kompetencer til at overvinde og finde deres vej igennem de udfordringer endnu ikke fuldt udviklet.

- Derudover hersker der i øjeblikket nogle teorier om, at kulturen - ikke kun blandt de unge, men i samfundet generelt - er i gang med at ændre sig, siger Finn Breinholt Larsen.

Ifølge seniorforskeren er der i dag langt flere muligheder indenfor eksempelvis uddannelse og arbejde, og at det i sig selv kan skabe et pres i den enkelte unge.

- Der er en forventning om, at de muligheder skal udnyttes, og det skaber et stort pres, siger Finn Breinholt Larsen.

Hvis du skal tænke 10 år frem. Vil de nuværende 18-29 årige til den tid så svare det samme, som de nuværende 30-39 årige?

- Andelen af stressede blandt de nuværende 18-29 årige vil om ti år nok ikke være så høj, som den er i dag. Men jeg tror ikke, at den falder til, hvad de nuværende 30-39 årige oplever. Der sker et eller andet nu, vi ved bare ikke hvad. Men det er afsindigt vigtigt at holde øje med, siger han.

Ligesom Ronja Ravnskov frygter han, at de unge tager stressen med sig ind i arbejdslivet. Stress kan udvikle sig til egentlige psykiske og fysiske sygdomme, der kan resultere i langtidsledighed, eller at man bliver nødt til at trække sig helt ud af arbejdsmarkedet.

- Når vi ser på langtidssygemeldingerne, er der primært to årsager. Den ene er, at kroppen ikke længere holder - den anden er, at det mentale ikke gør. Her tegner det mentale sig for langt størstedelen, siger Finn Breinholt Larsen.

Tabt arbejdsfortjeneste.

I den henseende er der i øjeblikket stor politisk fokus på, at nu er det Arnes tur. Er der for lidt fokus på stress?

- Jeg anerkender, at der er et øget fokus på stress. Men svaret er entydigt ja. Der bør være større fokus på stress.

Finn Breinholt Larsen forklarer, at man endnu ikke ved, hvordan man skal løse problemet.

- I forskningen af stress har der hidtil været stor opmærksomhed på at undersøge arbejdslivet som kilde til stress. I vores nuværende forskningsprojekt undersøger vi stress kombineret med arbejds- og privatlivet, siger Finn Breinholt Larsen.

Forskningsprojektet 'Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt personer i Region Midtjylland' forventes færdigt i første halvdel af 2021.

I mellemtiden arbejder DM Studerende i to spor for at håndtere stress blandt de unge. Ét spor med politisk interessevaretagelse, der blandt andet forsøger at ændre brugen af karakterer i uddannelsessystemet, så der i højere grad kommer fokus på feedback, og et andet spor, der er mere medlemsnært.

- Dagligt rådgiver vi selvfølgelig vores medlemmer i håndtering af stress, men vi holder også arrangementer og kurser i, hvordan de unge lærer at finde balancen mellem studie-, arbejds-, og privatlivet, siger Ronja Ravnskov.