Trussel om terrorangreb mod OL

27. jul 2008
En gruppe, der kalder sig Turkistan Islamic Party, truer i en video lagt ud på Youtube med at gennemføre terrorangreb under OL.

En gruppe ved navn Turkistan Islamic Party påtager sig ansvaret for flere terrorangreb. Ifølge en oversættelse fra Intel Center, drejer det sig om tre busbomber i Yunnan, to i Shanghai, en i Kunming samt tre andre terrorangreb i Kina. Samtidig truer gruppen med gennemføre terrorangreb under de olympiske lege, skriver politiken.dk.

Truslen er at finde på en video, som er lagt ud på Youtube den 23. juli. Her vises der et 'Beijing 2008' flag i flammer, og et stadion, som ved hjælp af animeret grafik, bliver sprængt i luften.

Herefter påtager gruppens maskerede kommandør, som kalder sig Seyfullah, ansvaret for de ni terrorangreb og truer samtidig med flere under de olympiske lege.

- Vores mål er at ramme de mest kritiske lokationer relateret til de olympiske lege, siger kommandøren ifølge Intel Centers oversættelse, skriver politiken.dk. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks