20201209-121034-L-1920x1280we__1_
Særligt forskere, der beskæftiger sig med religion og tro, ligestilling, køn, seksualitet, flygtninge, integration, migration og corona bliver lagt for had på de sociale medier. (Arkivfoto) Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Trusler får forskere til at tie

15. mar 2021, 06:33
Forskere fortæller, at trusler og hadbeskeder får dem til at afholde sig fra at deltage i debatten på sociale medier og i medierne.

Hadefulde beskeder og grove trusler får forskere til at sige nej tak til at medvirke, når journalister ringer for at få dem til at dele deres ekspertviden med offentligheden.

Særligt forskere, der beskæftiger sig med religion og tro, ligestilling, køn, seksualitet, flygtninge, integration, migration og corona bliver lagt for had på de sociale medier eller modtager trusselsbreve.

Adskillige forskere, som Forskerforum har været i kontakt med, bekræfter, at de modtager trusler, men de ønsker ikke at stå frem med navn, af frygt for at det vil få chikanerierne til at blive værre.

LÆS OGSÅ: Boom i tyverier på byggepladser: ‘Problemet ser ikke ud til at gå væk’

Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, har valgt at fortælle om truslerne. Han har fået fx en besked med ordlyden:

“Kære pædofilbeskyttende og landsforræderiske falske jøde, parasit og socialbedrager. Du er som aktivt medlem af en besættelsesmagt et juridisk fuldkommen legitimt mål for enhver rigtig dansker og patriot jf. International lov. Det sidste er ikke en trussel, men en orientering om den situation, du gennem dit landsskadelige virke har bragt dig selv i”.

Rune Hartmann fortæller, at det langtfra er første gang, han modtager trusler.

- Det er for at lukke munden på os. Det er mit indtryk, at stort set alle mine kolleger modtager trusler, siger Rune Hartmann til Forskerforum.

Han tilføjer, at han stadig formidler sin viden, men han deltager aldrig i diskussioner på de sociale medier.

Louise Hauptmann, chefjurist på AU, bekræfter, at de på AU har kendskab til forskere, som har modtaget mails med slet skjulte eller mere direkte trusler.

- Der er eksempler på, at forskning i B12-vitamin i modermælk vækker stærke følelser, det samme gør forskning i køn og ligestilling – og aktuelt har flere af vores forskere i coronarelaterede projekter fået ubehagelige henvendelser, skriver hun til Forskerforum.

Michael Nebeling Petersen, der er lektorer ved Center for køn, seksualitet og forskellighed på Københavns Universitet, modtager også med jævne mellemrum truende beskeder. Michael Nebeling Petersen forsker i spørgsmål om identitet, køn, race og nationalt tilhørsforhold. Han er overbevist om, at det er emnerne, som gør ham udsat.

- Køn, seksualitet og race er en farlig blanding, og så er jeg åben om, at jeg selv er homoseksuel. Det boner virkelig ud, når jeg har skrevet det fx i en kronik. Vreden mod mig har været større, når jeg har været åben om, at jeg er en homoseksuel mand, siger Michael Nebeling Petersen til Forskerforum.

Når han har udtalt sig, har han flere gange efterfølgende modtaget en del hadbeskeder per e-mail og på sociale medier fra både anonyme “trolde” og navngivne personer, der har skrevet ting som “du er klam”, “landsforræder”, “skattekronerne bør ikke gå til forskning som din” og “du kan ikke forske i køn, når du er bøsse”.

Michael Nebeling Petersen fortæller, at truslerne gør, at han er holdt op med at udtale sig især om race, racisme og integration.

- Det har den effekt, som de, der truer, ønsker. Mit videnskabelige fokus er nok blevet smallere, og jeg formidler langt mindre for at undgå ballade, siger han til Forskerforum.

Der findes ingen statistik over, hvor mange forskere, der rammes af trusler, men Institut for Menneskerettigheder har gennemført en undersøgelse af hadefulde ytringer på Facebook, hvor man analyserede 3.000 statistisk tilfældigt indsamlede kommentarer fra DR Nyheders og TV2 Nyheders Facebook-sider. 15 % af kommentarerne var hadefulde.

40 % af de hadefulde kommentarer forekom i forbindelse med opslag om religion og tro, 34 % i forbindelse med flygtninge og 29 % ved nyhedsopslag om ligestilling.

- Det handler meget om værdi- og identitetspolitik og om køn og ligestilling. Der er ikke plads til nuancer og til en reel samtale på de sociale medier, siger Lumi Zuleta, der er specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder.

Hun tilføjer, at undersøgelser viser, at tonen og debatformen i stor stil får de 18-29-årige og kvinderne til at afholde sig fra at deltage.