TEMA: VERDEN SET FRA ET FØRERHUS: Truckere vil have pigtråd om rastepladser

14. jan 2011
Pigtråd og politifolk skulle beskytte truckerne mod kriminelle på danske rastepladser. Men intet er sket. Fagforening raser.

Det er ikke uden grund, at danske lastbilchauffører er bange.

Det kan være dyrt og farligt at holde pause på rastepladserne, hvor landevejsrøvere og tyveknægte huserer.

I gennemsnit sker der hver dag i Danmark 25 tyverier fra last- og varebiler, viser tal som Avisen.dk har fået fra Rigspolitiet.

Hver år bliver hver sjette lastbilchauffør i EU overfaldet. Det skaber utryghed.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Det fylder meget i hverdagen; det, at vi ved, at vi ingen steder kan være i fred for tyve. Det føles som et overgreb eller et indbrud, når det sker," siger eksportchauffør Thomas Pedersen, der har oplevet at blive vækket af tyve i færd med at tømme traileren.

Sikre rastepladser

Siden problemerne fra årtusindeskiftet for alvor begyndte at bekymre vejens folk, har politikere og transportbranchens arbejdsgiverorganisationer arbejdet med planer om at etablere danske rastepladser, hvor chaufførerne kunne sove i fred for østeuropæiske bander og andre kriminelle.

Bl.a. har Venstres medlem af Europaparlamentet, Anne E. Jensen, sammen med flere af transportsektorens brancheforeninger ned i mindste tekniske detalje planlagt, hvordan pladserne skulle indrettes med elektriske hegn og bl.a elektronisk overvågning.

(Se manualen her)

Men status er, at chaufførerne stadig må spejde forgæves efter en sikker rasteplads, når det er på tide at holde hvil.

Klippet hængelås

"Hver gang, man kommer ud fra et måltid på en rasteplads, frygter man, hængelåsen er klippet over, og at man skal ringe hjem til vognmanden og fortælle det -  med den ulempe det har for din troværdighed som chauffør," siger Thomas Pedersen.

Christian Jensen, formand for brancheforeningen, Frie Danske Lastbilvognmænd, er fortørnet.

"Politikerne svigter, for samfundet har fandeme en forpligtelse til at sørge for, at vi kan parkere på en rasteplads uden konstant at få stjålet gods, sidespejle, dieselolie og reservedæk," siger han.

"Lastbilen er chaufførernes soveværelser, men desværre har de ikke mange venner på Christiansborg, der vil beskytte dem. Status er, at arbejdsvilkårene fortsat er usikre. Det er uanstændigt," siger Anne E. Jensen.

Sover dårligt

John RoyVesterholm, der er chefjurist i DTL, brancheorganisationen for det danske transporterhverv, beklager også, at intet er sket.

"Det har været mange planer, men endnu er ingen realiseret. Så chaufførerne sover dårligt, fordi de med rette frygter, hvad de kan blive udsat for," siger han.

Læs også transportministerens svar: Vi er heldige

"Og uoplagte chauffører kan udgøre en fare for trafiksikkerheden," siger han.

Både John Roy Vesterholm og Anne E. Jensen fremhæver Sverige som foregangsland på området, fordi det her er muligt at køre i sikkerhed på bevogtede rastepladser med kameraer, strømførende hegn foruden bl.a. bistro og bad.

Det svenske forbillede har dog en ulempe for chauffører på de danske veje.

"Østeuropæiske tyvebander færdes, hvor det er nemmest, og det er statens opgave at beskytte borgerne mod kriminalitet. Jeg siger, ikke at staten alene skal finansiere, men vi savner konkret handling og velvilje fra regeringens side," siger John Roy Vesterholm.

Vognmændene på banen

Deri er Kim René Busch, forhandlingssekretær i fagforeningen 3F’s transportgruppe enig.

"Men det er altså også vognmændene, der svigter deres ansvar ved ikke at gå sammen og etablere sikre rastepladser. For det er selvfølgelig arbejdsgiverens ansvar at sørge for medarbejdernes sikkerhed," siger han.

Men chefjurist John Roy Vesterholm afviser, at DTL – eller deres medlemmer; vognmændene, skulle bære en del af skylden for, at intet endnu er sket.

"Det er altså statens opgave at beskytte borgerne mod kriminalitet. Statslige midler skal ikke alene finansiere de sikre pladser. Erhvervet skal også være med, men der skal være velvilje fra politikerne. Det savner vi," siger han.

Herhjemme i fjor skete 8.783 tyverier fra lastbiler og varebiler.

Læs også:

Transporminister: Vi er heldige

Satans, vi når det ikke

Truckere mister kortet på tvivlsomt grundlag

Sygt system driver chauffører til vanvid

"Jeg vil ikke finde mig i det"

Politiet: Tachografen har altid ret

"Fuck de polske talibanere"

"De ødelægger danske chaufførers image"

 

Så langt var de...

Så langt var de kommet:

Læs den manual, der nøje beskriver, hvordan de sikre rastepladser skulle indrettes.

_____________________________

 

Avisen.dk bringer over en uge nyheder om arbejdslivet set fra eksportchauffør Thomas Pedersens førerhus.