Tronskifte på vej hos tennisherrerne

1. aug 2008
Efter verdensetteren Roger Federers nederlag torsdag aften er det spanske tennises Rafael Nadal er godt på vej til at overtage førstepladsen på verdensranglisten.

Den kroatiske serve-kanon Ivo Karlovic blev endestation for Roger Federer ved Masters-turneringen i Cincinnati.

Med server over 230 km/t. tævede den over to meter høje Karlovic sig i gennem Federers ellers stærke bolværk. Efter tre tætte sæt måtte Federer bøje sig for overmagten med cifrene 6-7, 6-4, 6-7.

Og Karlovic er måske ikke den eneste, som Federer må bøje sig for i denne uge. Schweizerens overmand i både French Open og Wimbledon, Rafael Nadal, kan med en turnerings-sejr i Cincinnati overtage den øverste plads på verdensranglisten.

En plads som Roger Federer ellers har haft i imponerende 235 uger i træk. Det har ingen anden præsteteret.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Natten til i dag tog Rafael Nadal første skridt mod titlen som verdens bedste, da han slog tyske Tommy Haas med 6-4, 7-6. I kvartfinalen møder den 22-årige spanier Nicolas Lapentti.

faktaboks