Hvis du som ledige misser et møde med din sagsbehandler eller ikke får svaret rettidigt på en henvendelse fra kommunen, kan du miste eller få skåret i din kontanthjælp.

I Københavns kommune er det 19,1 procent af borgere på sociale ydelser, der har oplevet, at kommunen har straffet dem økonomisk for ikke at leve op til reglerne.

LÆS OGSÅ: 

SF's medlem af kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg, Astrid Aller mener, at der er behov for et mere grundlæggende opgør med beskæftigelsessystemet, som i hendes optik ikke fungerer godt nok. 

- Vi har skabt et beskæftigelsessystem, hvor frygten for at en lille halv procent kunne overveje at lave social svindel gør, at rigtig mange sårbare bliver straffet hårdt, fordi de ikke kan leve op til de krav et ufleksibelt system stiller op, siger hun til A4 Nu.

På landsplan er det i gennemsnit 9,6 procent af borgerne, der er blevet skåret i en ydelse, så selvom Københavns Kommune siden 2017 har oplevet et lille fald i brugen af den økonomiske pisk, sanktionerer kommunen fortsat dobbelt så meget som i resten af landet.

Artiklen fortsætter under grafikken

Tallene peger på, at der er for mange i København, der bliver sanktioneret, mener Radikale Venstres medlem af Københavns Kommunes beskæftigelse- og integrationsudvalg, Christopher Røhl Andersen. Han fremhæver dog, at man skal være forsigtigt med at sammenligne og understreger, at han ser sanktioner som et godt redskab til at få folk i arbejde.

- Jeg tror på, at der findes lige så mange løsninger, som der findes borgere i vores kommune, men for at mindske bureaukratiet må vi sigte efter at have færrest mulige løsninger. Der er nogle borgere, der har brug for et ekstra skub i form af sanktionering, siger han.

Siden 2018 har Københavns Kommune iværksat en række tiltag for at få nedbragt brugen af sanktioner, og dem er Christopher Røhl Andersen positivt stemt over for. 

- Det er vigtigt, at sagsbehandlingerne foregår ordentligt for alle vores borgere, og det er derfor, vi ser ind i, om nogle af disse processer skal gøres anderledes, og om det er muligt at undgå sanktioneringer. Målet for beskæftigelsessystemet er, at borgerne enten skal være på den rigtige ydelse eller kommer i arbejde, siger han til A4 Nu.

Artiklen fortsætter efter grafikken

By med ekstra udfordringer

SF's Astrid Aller tror også på, at Københavns Kommunes nye tiltag kommer til at gøre en forskel.

Ifølge hende står hovedstaden dog med nogle særlige udfordringer i forhold til arbejdsløse, der også kæmper med fysiske sygdom, psykiske lidelser, misbrug og hjemløshed. Derfor iværksatte kommunen i januar i år et tiltag, hvor man blandt andet forsøger sig med en mere direkte kontakt til de unge, der skal forhindre, at de bliver ramt af sanktioner.

- Der er jo kæmpe forskel, hvis man for eksempel misser et møde, om man modtager et brev, måske endda til en adresse man ikke kommer forbi hver dag, eller at man bliver ringet op af en sagsbehandler, man kender personligt, som over telefon kan notere årsagen til fraværet, så man ikke bliver straffet for, at man var indlagt eller havde fået et angstanfald, siger Astrid Aller.

Forsøget skal køre i hele 2019, hvorefter det skal evaluereres, før det bliver besluttet, om det skal forsættes eller ændres.

Færre sager og mere frihed

Et andet og mere etableret tiltag Astrid Aller peger på er et, der går ud på at have færre borger per sagsbehandlere, som samtidig skal være mere fleksible i forhold til deres arbejdstid.

- Jeg tror på, at det her tiltag vil være med til at nedbringe antallet af sanktioner. Man skal komme tættere på borgerne og får opbygget et tillidsforhold, siger hun.

Den mere fleksible arbejdsdag skal give sagsbehandlerne bedre mulighed for at mødes med borgeren uden for jobcenteret, blandt andet hvis borgeren er i virksomhedspraktik. Sagsbehandlerne får også mobiltelefoner udleveret, så det bliver lettere at opretholde kontakten til borgerne.

Netop kommunikationen med borgeren finder Christopher Røhl Andersen meget vigtig at forbedre, men han ser dog en række begrænsninger i kommunens handlemuligheder.

- På kommunalt niveau er der mange tiltag, vi kan og skal gøre. Vi gør meget i dag for at sikre vores borgere den hjælp, som de har brug for, men vi er selvfølgelig udfordret af, at lovgivningen på beskæftigelsesområdet er ekstremt komplekst, siger han.