I Lyngby-Taarbæk er forældrene vrede.

Den 3. oktober behandlede byrådet budgetaftalen for 2020. Der lægges op til en besparelser for 0,9 mio. kr. på daginstitutionsområdet. Derudover er der næste år lagt op til yderligere besparelser på hele børne- og ungeområdet for 3,3 mio. kr.

- Jeg ville gerne have friholdt børneområdet helt for yderligere besparelser, men budgetter er et kompromis, så det fik vi ikke igennem. Jeg vil i forhold til de 3,3 mio, vi skal spare arbejde benhårdt på, at de hentes på strukturændringer og andre tiltag, som ikke går ud over normeringerne i dagtilbuddene, siger den radikale formand for børne- og ungeudvalget i Lyngby-Taarbæk, Gitte Kjær-Westermann.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

LÆS OGSÅ: 1 voksen til 11 vuggestuebørn fik Helle til at råbe politikerne op

Men Lyngby-Taarbæk er langt fra den eneste kommune, der vil spare på børneområdet. En opgørelse fra Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL) viser, at flere end fire ud af ti kommuner enten planlægger eller har vedtaget besparelser.

BUPL: Fuldstændig grotesk

BUPL har på baggrund af kommunernes budgetforhandlinger lavet en foreløbig opgørelse, der pr. 18. oktober viser, at 13 ud af landets 39 kommuner har besluttet at spare på området for de 0-5-årige.

Opgørelsen afdækker også, at 30 ud af de 59 kommuner, der fortsat forhandler om næste års budget, har foreslået at spare på de 0-5-årige.

- Det er fuldstændig grotesk. Vi står i en situation, hvor alle er klar over, at det er vigtigt at investere i de mindste børn og så ser vi, at mange kommuner enten har sparet eller har spareforslag om at skære endnu mere, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Hun opfordrer de kommuner, der endnu ikke har vedtaget næste års budget, men som planlægger besparelser på daginstitutionsområdet, til at genoverveje budgettet.,

'Hvor er der en voksen?'

BUPL har længe kæmpet for, at man på Christiansborg indfører minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver. Normeringerne skal sikre, at der som minimum er én voksen per tre børn i vuggestuerne og én voksen per seks børn i børnehaverne.

Ifølge BUPL ligger de nuværende normeringer i landets vuggestuer i gennemsnit på én voksen pr. 3,3 børn og én voksen pr. 6,7 børn i børnehaverne. De tal dækker imidlertid over store geografiske forskelle.

Netop spørgsmålet om minimumsnormeringer fik i april titusindvis af borgere over hele landet til at gå på gaderne under sloganet 'Hvor er der en voksen?' Minimumsnormeringer var et af de centrale valgtemaer i valgkampen forud for folketingsvalget i juni.

- Det virker som om, at politikerne er tonedøve overfor, hvad befolkningen ønsker – og som politikerne også bredt har bakket op om. Nemlig bedre forhold i vores daginstitutioner og minimumsnormeringer. I et lille land som Danmark ser vi, at der er kæmpe geografiske forskelle. Vi kan ikke leve med, at postnummeret afgør, hvad vi tilbyder børnene i en vuggestue eller en børnehave, siger Elisa Rimpler.

KL: Forhastede konklusioner

KL ønsker ikke at stille op til interview med A4 Arbejdsliv. Cheføkonom i KL Morten Mandø skriver i en e-mail, at kritikerne drager forhastede konklusioner:

- Kommunernes budgetter er ikke i nærheden af at være endelige. Det er derfor præmaturt at drage nogle konklusioner pba. de foreløbige drøftelser. Det er ikke vores billede i KL, at kommunerne generelt sparer på dagtilbudsområdet, lyder det fra cheføkonomen.

Næste års budget for kommunerne skal være forhandlet på plads senest tirsdag 5. november.

- Med de ekstra penge fra økonomiaftalen er det udtryk for dårlig prioritering, at kommunerne sparer eller lægger op til at spare på børneområdet. Det er det modsatte, vi har brug for, siger Elisa Rimpler fra BUPL.

I økonomiaftalen, der blev indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) i begyndelsen af september, blev der afsat ekstra 1,7 mia. kr. til den kommunale serviceramme for blandt andet at dække den voksende børnetal. Men problemet er her ifølge Elisa Rimpler, at de ekstra penge ikke er øremærket til specifikt at løfte forholdene for de 0-5-årige.

- Det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at have det her abespil, hvor kommunerne og Christiansborg skændes om, hvem der har ansvaret for at løfte børneområdet. Min appel er, at alle tager ansvar. Det vil sige, at det både er på Christiansborg og i kommunerne, at man skal sikre, at man som minimum tilfører børneområdet de ekstra penge fra økonomiaftalen, siger hun.

SF's krav er stadig ufravigeligt

Hos et af regeringens støttepartier, SF, er der bekymring over udsigten til mange kommuners besparelser på børneområdet. En af partiets mærkesager i forbindelse med folketingsvalget i juni var netop minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det er stadig et ultimativt krav for, at SF kan bakke op om næste års finanslov, siger partiets børneordfører, Jacob Mark. 

- Det første skridt skal tages ved de kommende finanslovsforhandlinger. Kommer der ikke minimumsnormeringer, så er SF ikke med i finanslovsaftalen, siger han.

Den manglende prioritering af de alleryngste betyder ifølge børneordføreren, at der er mindre tid til det enkelte barn, og at det risikerer at gå ud over børnenes generelle udvikling og trivsel.

- Vores krav skal også ses i lyset af, at der allerede er givet flere penge til kommunerne i økonomiaftalen. Så udover, at SF vil kæmpe for minimumsnormeringerne under finanslovsforhandlingerne, burde kommunerne også sige: 'Nu går vi forrest', siger Jacob Mark.

Helle Binzer etablerede et forældrenetværk mod besparelser på børneområdet i Lyngby-Taarbæk.

Hun sætter spørgsmålstegn ved politikernes evne til at handle på forældrenes opråb.

- Jeg har mistet min tro på demokratiet, for jeg synes, at det er en hån mod alle os forældre, der gik på gaden i april og sagde: 'Nok er nok'. Vi har brug for flere hænder til vores børn, siger Helle Binzer.