Udbyderne af AMU har fået en hjælpepakke, men den rammer skævt ifølge to direktører for AMU-centre. Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix & Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hjælpepakke rammer skævt: - Vi ved ikke, om patienten overlever

19. maj 2020, 13:26
Udmøntningen af den nyligt indgåede aftale om økonomisk hjælp til udbydere af AMU rammer økonomisk skævt, mener flere kursusudbydere. Hjælpen er i mange tilfælde ikke i nærheden af at dække udgifterne, siger to direktører for AMU-centre.

Patienten har fået en årepresse på såret, men blødningen er ikke standset.

Sådan evaluerer direktøren for AMU Vest, Torben Pedersen, sit AMU-centers tilstand på trods af en nyligt indgået aftale om økonomisk hjælp til udbyderne af erhvervsrettede arbejdsmarkedsuddannelser, de såkaldte AMU-uddannelser.

- Vi er altså stadig på vej på sygehuset, siger han til A4 Arbejdsliv. 

LÆS OGSÅ: Der er akut behov for at holde hånden under AMU-uddannelser

Beskrivelsen af landets udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser som en såret patient og staten som det sundhedsvæsen, der skal redde dem, er Torben Pedersen ikke ene om.

- Med aftalen er operationen indtil videre lykkedes, men om patienten overlever, ved jeg ikke, siger Heino Svenningsen, direktør for AMU Syd.

Kort om AMU

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er uddannelser med en forholdsvis kort varighed, der er målrettet specifikke brancher og jobfunktioner. 

Der er 86 uddannelsesinstitutioner i Danmark, der udbyder AMU-kurser indenfor ca. 3.000 forskellige fag.

Det valgte 205.000 unikke kursister at gøre brug af i 2018. Det samme gjorde 157.000 i løbet af de første 9 mdr. i 2019.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Sikkerhedsnet med store masker

De billedrige sammenligninger sker efter, at udbyderne af AMU fra den ene dag til den anden mistede stort set alle deres kursister som følge af landets nedlukning. Derfor fik de akut behov for hjælp til finansieringen, hvis ikke systemet skulle knække sammen.

Samtidig opfordrede både arbejdsmarkedets parter og politikere til at virksomheder og ansatte benyttede nedlukningen til efteruddannelse og opkvalificering på blandt andet landets AMU-centre, der i mellemtiden havde omlagt deres aktiviteter til fjernundervisning.

Følgerne ville være katastrofale, hvis ikke hånden blev holdt under AMU-udbyderne, mente blandt andet arbejdsmarkedets parter og flere politikere.

Det førte til, at samtlige Folketingets partier på nær Nye Borgerlige i begyndelsen af maj besluttede, at staten giver udbydere af AMU et særtilskud, hvis de oplever faldende aktivitet i 2020 sammenlignet med 2019. Således yder staten et tilskud på 100.000 kr. pr. mistet årselev.

Samtidig kan AMU-udbydere få et lån hos Børne- og Undervisningsministeriet, hvis de økonomiske vanskeligheder bliver for store frem til udmøntningen af særtilskuddet, der vil finde sted i januar måned 2021.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sagde i forbindelse med offentliggørelsen af aftalen:

- Med hjælpepakken er vi enige om at spænde et sikkerhedsnet ud under AMU-udbyderne. Netop nu, hvor vi desværre ser stigende arbejdsløshedstal, spiller AMU-udbydere en ekstra vigtig rolle i vores samfund. De er både med til at hjælpe mennesker med at lære nyt og dermed holde fast i deres arbejde, og ruste andre til at komme tilbage i arbejde gennem deres forskellige kursus- og uddannelsestilbud.

Hjælpepakken til AMU

Hjælpepakken, der er vedtaget med tilslutning fra alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige, indeholder følgende initiativer:

  • Tilsagn om særtilskud ved faldende aktivitet: Staten giver alle udbydere af AMU et særtilskud, hvis de oplever faldende aktivitet i 2020 sammenlignet med aktiviteten i 2019. Staten yder et tilskud på 100.000 kr. pr. mistet årselev svarende til ca. 75 pct. af det gennemsnitlige statstilskud pr. årselev.
  • Særtilskuddet opgøres og udbetales samlet for både den mistede aktivitet, der ellers ville udløse statstilskud (beskæftigede kursister) samt for mistet aktivitet for ledige kursister, dvs. aktivitet rekvireret af kommuner mv. Tilskuddet vil blive udbetalt i januar 2021, når aktiviteten for hele 2020 er opgjort og indberettet af udbyderne.
  • Den enkelte udbyders særtilskud kommer til at afhænge af aktiviteten i hele 2020. Dermed baseres en kompensation ikke på usikre skøn over udviklingen i efterspørgslen, men på en faktisk konstateret udvikling for hele kalenderåret.
  • Tilskuddet beregnes og udbetales i januar 2021, når skolerne har indberettet hele deres aktivitet for 2020.

Kilde: Regeringen

Men det sikkerhedsnet ser ifølge AMU-udbyderne altså ud til at være lidt mindre fintmasket, end man kunne forledes til at tro. Udmøntningen af hjælpen rammer ifølge de to direktører nemlig skævt.

Kort om AMU-systemet

For at forstå hvorfor de to direktører mener, at den nye aftale rammer skævt, kræver det en kort forklaring om AMU-systemet:

Der er 86 uddannelsesinstitutioner i Danmark, der udbyder AMU-kurser. Heraf er fire af dem rendyrkede AMU-centre, da deres undervisningsaktiviteter i langt overvejende grad er AMU.

De resterende 82 AMU-udbydere er erhvervsskoler, gymnasier, private uddannelsesinstitutioner samt nogle få professionshøjskoler.

Det betyder, at uddannelsesinstitutionernes finansiering grundlæggende er forskellig. Mens de fire rendyrkede AMU-centre altovervejende er finansieret af tilskuddene til AMU, henter de resterende uddannelsesinstitutioner primært deres finansiering fra tilskuddene til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Størrelsen på det tilskud, som samtlige AMU-udbydere normalt modtager, afhænger desuden af, hvilke kurser de udbyder. En praktisk svejseuddannelse er således dyrere end et teoretisk kursus i i lovgivning og udløser derfor et højere tilskud.

Men fordi alle AMU-udbydere som følge af hjælpepakken får det samme beløb, nemlig 100.000 kroner svarende til cirka 75 procent af det gennemsnitlige statstilskud pr. årselev, så står nogle udbydere til at modtage et betydeligt lavere tilskud sammenlignet med den faktiske kursusudgift. Derfor er der store forskelle på kompensationsgraden af den økonomiske hjælp i aftalen.

For både AMU Syd og AMU Vest, der normalt modtager ca. 165.000 kr. i i statstilskud per årskursist, medfører aftalen således en kompensationsgrad på 60 pct., modsat hjælpepakkens gennemsnitlige kompensationsgrad på 75 pct. 

Forventer nye aftaler

AMU Syd i Kolding er et af de af de fire rendyrkede AMU-centre, og her udbyder man kurser inden for blandt andet transport, svejsning, lager og logistik og rengøring og facility til sine ca. 13.000 årlige kursister. Det er generelt kendetegnende for AMU Syd, at man udbyder dyrere kurser, der normalt ville berettige til et højere tilskud end de 100.000 kroner, som aftalen udløser.

Direktør Heino Svenningsen vurderer, at centerets 'normale' tilskud pr. årselev ligger i omegnen af 165.000 kr. Men med en støtte på 100.000 kr. per kursist efterlader det AMU Syd med en ubetalt regning på 65.000 kr.

- Jeg er glad for, at Folketingets partier har besluttet at hjælpe AMU-systemet og finde penge. Men jeg er ked af, at kompensationen rammer så skævt. Den står slet ikke mål med de penge, der er brug for, siger han og fortsætter:

- Det giver sig selv, at 65.000 kr. er et stort gab at dække. Pengene hænger simpelthen ikke sammen, så nu må vi se, hvilke betingelser der følger med tilsagnet om lån.

Det samme gælder for AMU Vest i Esbjerg. Her betegner direktør Torben Pedersen aftalen som 'den bedst mulige' løsning under de givne omstændigheder, men den løser ifølge direktøren ikke problemet.

- Vi kigger ind i et blodrødt 2020, og jeg har forventninger om det samme i 2021. Der er ingen, der tror på, at aktiviteten vender tilbage, uanset hvilke hjælpepakker der kommer til eksempelvis ledige. Så vi kommer til at tabe penge, siger direktøren.

Konsekvenserne for begge AMU-centre er færre fag og kurser og dermed en forringelse af en vigtig del af det danske flexicurity-system, der er med til at sikre virksomhederne en fleksibel arbejdskraft.

LÆS OGSÅ: AMU-uddannelse i styrtdyk: Fra 300 til 3 kursister over natten

Status er dermed, at AMU-patienten på trods af vejrtrækningsbesvær stadig er ved bevidsthed, men om patienten overlever er stadig uvist.

- Det er klart, at vi nu skal tale om andre løsninger end denne aftale, fordi den ikke fører os i mål, siger Torben Pedersen.