Antallet af ledige med helbredsproblemer eller handicap, som bliver omskolet i  revalideringsforløb, rasler ned.

I 2004 sendte kommunerne mere end otte gange så mange mennesker i revalideringsforløb som i 2018, viser tal fra Jobindsats.dk, som A4 Nu har trukket.

Læs også: Nyt job til vraget DF-profil

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Udviklingen ærgrer formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Mads Bilstrup.

- Revalidering burde blive brugt i langt højere grad, for vi ved, at det godt kan betale sig. Det er en investering, der tjener sig selv ind igen, siger Mads Bilstrup. 

Kritikken bakkes op af Ulykkespatientforeningen.

- Revalidering kan give folk, som er kommet ud for en ulykke eller sygdom, en ny uddannelse, samtidig med at de ikke behøver at gå fra hus og hjem, og andelen der kommer i job bagefter, er høj. Det er jo fantastisk, så det er trist, at udviklingen går den forkerte vej, siger formand Janus Tarp.

Hans indtryk er, at kommunerne neddrosler revalideringsforløb, fordi ordningen er dyr på den korte bane. I stedet bruger kommunerne billigere løsninger, som for eksempel ressourceforløb.

Dyrere, men giver resultater

Revalidering er en ordning, som kan gives til mennesker, som på grund af fysiske, psykiske eller sociale forhold har svært ved at få eller fastholde et job inden for deres branche - for eksempel fordi de har været ude for en ulykke. De får derfor mulighed for at blive omskolet, typisk ved at tage en uddannelse, mens de får en ydelse svarende til dagpengesats.

Dermed er det lettere for mennesker midt i livet at skifte spor, end hvis de skulle tage uddannelsen på SU, men på grund af den høje ydelse er det også dyrere for kommunen end hvis borgeren var på ressourceforløb eller kontanthjælp.

Til gengæld er revalidering den ordning, hvor flest mennesker rent faktisk kommer i arbejde efter forløbet, viser flere undersøgelser.

Blandt andet en undersøgelse, som seniorforsker Kelvin Baadsgaard og lektor Iben Nørup, begge ved Aalborg Universitet, har udført. De har undersøgt brugen af revalidering i Sønderborg - en kommune, der går mod strømmen og har satset målrettet på revalidering de seneste år.

- Som udgangspunkt er det en dårlig idé at skære meget ned på revalidering. Ud fra vores undersøgelse kan man se, at det er et godt værktøj til den type borgere, siger Kelvin Baadsgaard til A4 Nu.

Borgerne var tilfredse og fik det bedre

Undersøgelsen viser, at borgerne både har været meget tilfredse med revalideringsforløbet, og at andelen i beskæftigelse bagefter er høj. Derudover har en del borgere oplevet, at deres almene tilstand er blevet bedre i løbet af forløbet, og ingen har oplevet forværring.

Når kommunerne generelt bruger revalidering mindre, skyldes det, at andre tilbud som for eksempel ressourceforløb bruges mere, vurderer Kelvin Baadsgaard.

- Men der er forskel på kvaliteten af de to tilbud. Ved revalidering får borgeren et reelt kompetenceløft. Man spotter helbredsmæssige problemer, finder et område, borgeren kan varetage, giver borgeren et helt uddannelsesforløb og giver undervejs den støtte, der skal til. De umiddelbare omkostninger er noget højere, men spørgsmålet er, om det alligevel ikke kan betale sig på lang sigt, fordi en større andel faktisk kommer i beskæftigelse bagefter, siger han.

Kommunernes Landsforening (KL) afviser, at revalidering er bedre end at give borgeren et almindeligt tilbud efter beskæftigelseslovgivningen.

"Der gives mange virksomhedsrettede tilbud efter beskæftigelsesloven, og det er typisk dem, som bringer borgerne hurtigst tilbage i arbejde. Det betyder intet, om borgeren for eksempel får tilbud om uddannelse efter beskæftigelsesloven eller som en revalidering, for uddannelsen er helt den samme og dermed også muligheden for job," skriver Henrik Thomassen, KL's kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse, i et skriftligt svar.

Den eneste forskel er ydelsen, som borgeren modtager, tilføjer han.