Nye trepartsforhandlinger på praktikområdet mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen skal sikre flere lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Trepartsaftale afgørende for fremtidens erhvervsuddannelser

9. okt 2020, 06:05
Der står meget på spil under trepartsforhandlingerne om erhvervsuddannelserne. Der forhandles om 500 millioner kroner til lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser.

Problematikken er velkendt. Danmark mangler faglærte og kommer til at mangle flere i de kommende år. Da går mange på pension, og der bliver uddannet for få nye til at erstatte dem. Det skyldes blandt andet manglende praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne. 

I september indledte arbejdsmarkedets parter og regeringen anden runde af trepartsforhandlingerne på praktikområdet. Der forhandles om 500 millioner kroner årligt. Pengene skal gå til lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser.

 - Selv om du har de bedste evner som kontorelev, ambulancebehandler eller snedker, kan mangel på en læreplads stå i vejen for, at du kan gøre din uddannelse færdig. Sat lidt på spidsen svarer det til, hvis næsten hver tredje 1.G-elev i gymnasiet ikke kunne fortsætte i 2.G. Det ville vi som samfund ikke acceptere. I dag er det i al for høj grad op til de unge selv at finde en læreplads, og det er der nogen af dem, der knækker halsen på,” udtalte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil inden forhandlingerne gik i gang.

Kompensationsordning skal forlænges 

En der følger forhandlingerne tæt, er Ole Heinager, administrerende direktør på erhvervsskolen NEXT København og formand for lederne i Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier.

 - Dét der betyder mest er, at den såkaldte kompensationsordning bliver forlænget. Det er faktisk det, der haster mest lige nu. Vi er nemlig meget bekymret for, at når den ordning udløber ved årsskiftet, er der mange som ikke finder praktikpladser i begyndelsen af det nye år, fortæller han.

I slutningen af maj blev Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening og regeringen enige om en trepartsaftale til 5,4 milliarder kroner. Den skal blandt andet sikre flere lærepladser.

Aftalen kompenserer arbejdsgiverne for op til 90 procent af udgifterne til de lærlinge, de indgår aftaler med i 2020. Og 75 procent af lønnen til de lærlinge, virksomhederne allerede har.

Der er ingen tvivl om, at ordningen har virket. Derfor er det ekstremt vigtigt, at den nu bliver forlænget
Ole Heinager, direktør på erhvervsskolen NEXT København og formand for lederne i Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier.

Aftale skal sikre genopbygningen af Danmark 

Aftalen blev indgået for at sikre flere faglærte i genopbygningen af Danmark efter coronakrisen. Og ifølge Ole Heinager har ordningen allerede vist sit værd. Den har nemlig sat skub i optaget på erhvervsuddannelsernes grundforløb sammenlignet med året før. Men ordningen udløber den 31. december.

 - Der er ingen tvivl om, at ordningen har virket. Derfor er det ekstremt vigtigt, at den nu bliver forlænget, tilføjer Ole Heinager. 

Aftalen fra maj rummer også 60 millioner kroner, der blev afsat til at styrke skolepraktikken. Der blev fjernet en række barrierer for, at flere elever kan optages i skolepraktik, herunder uddannelser som normalt ikke udbydes skolepraktik. 

- Vi håber også, at disse skolepraktikker kan forlænges, for ellers er der nogle, som står på gaden 1. januar. Det skyldes, at mange brancher fortsat er lukket ned på grund af corona, siger Ole Heinager.

A4 Medier har forsøgt at få en kommentar fra Børne- og Undervisningsministeriet og Dansk Arbejdsgiverforening. Men ingen af de involverede parter ønsker at udtale sig, mens forhandlingerne står på.   

Forhandlingerne om de 500 millioner kroner til styrkelse af flere lærepladser på de erhvervsfaglige uddannelser kommer fra ubrugte midler hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB. 

Trepartsforhandlinger på praktikområdet

Hvert år begynder mere end 50.000 personer på en erhvervsuddannelse. Størstedelen af elevernes uddannelsestid foregår i en læreplads i en virksomhed. Under halvdelen af eleverne har en læreplads, når de har brug for den, altså ved afslutningen af deres grundforløb.

Nye trepartsforhandlinger på praktikområdet mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen skal sikre flere lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser.

500 millioner kroner årligt fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er blevet afsat til formålet.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.