Under en dramatisk flugt fra politiet kolliderede en bil med tre unge mænd med en taxa i det centrale København. Foto: Kim Haugaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Tre mænd er anholdt efter flugt fra politiet i København

12. jan, 09:20
Tre unge forsøgte at undslippe politiet, men ramte en taxa på Bernstorffsgade ved Københavns Hovedbanegård.

Københavns Politi har anholdt tre mænd efter en kort biljagt, der endte i et uheld.

Klokken 03.09 natten til søndag satte en politibil efter bilen med de tre unge mænd.

De tre unge forsøgte at undslippe politiet, men ramte en taxa på Bernstorffsgade ved Københavns Hovedbanegård, hvor taxaerne holder.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Sveistrup.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

De tre mænd er mellem 19 og 21 år.

Ingen personer kom til skade i uheldet.

/ritzau/