Tre fundet dræbt i kolonohavehus

28. sep 2008
Tre mennesker blev lørdag aften fundet skuddræbt i et kolonihavehus i Ballerup, vest for København. Politiet tror, at der er tale om et jalousiopgør.

De dræbte er to mænd og en kvinde. Vestegnens Politi antager, at den ene mand først har skudt kvinden og den anden mand, inden han skød sig selv.

"De tre en ikke endeligt identificerede, men vi mener at have styr på, hvem de er," siger vicepolitikommissær Steen Ørskov Larsen til ekstrabladet.dk.

Ørskov Larsen vil ikke give et bud på de dræbtes miljø, men understreger, at der ikke er tale om unge mennesker.

Politiet afviser, at skudopgøret har forbindelse til den seneste tids bandeopgør eller til organiseret kriminalitet.

De tre mennesker blev fundet dræbt i et hus i en havekoloni, som ligger mellem Ågerupvej og Råmosevej i udkanten af Ballerup.

/Newspaq/

faktaboks