Louise_Schwartz_omsorgstr__thed_redigeret
- Vi var presset til at gøre noget for at passe på vores medarbejdere, som jo sad med dybt traumatiserede klienter, der har været ude for tortur og andre grusomheder, siger specialpsykolog og afdelingschef Louise Schwartz. Foto: Privatfoto

Traumeafdeling gik fra mistrivsel til trivsel

19. feb 2021, 06:00
Ledelsen på ambulatoriet for Traume og Torturoverlevere i Region Syd indførte en bedre arbejdsfordeling, større selvbestemmelse for medarbejderne og kompetenceudvikling for at forebygge omsorgstræthed. Det har givet trivselsmålinger, der ligger helt i top og næsten intet sygefravær

Tidligere havde personalet på ambulatoriet for Traume og Torturoverlevere i Region Syd et stort sygefravær blandt andet på grund dårlig trivsel.

Så ændrede afdelingen strategi og vedtog en værdipolitik, der skulle sætte fokus på blandt andet omsorgstræthed og de sidste to år har der ikke været langtidssygemeldinger på grund af stress eller udbrændthed.

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker bliver omsorgstrætte under corona

- Vi var presset til at gøre noget for at passe på vores medarbejdere, som jo sad med dybt traumatiserede klienter, der har været ude for tortur og andre grusomheder. Det er meget voldsomt at lytte til, siger specialpsykolog og afdelingschef Louise Schwartz, der har været med til at implementere den nye strategi.

Afdelingen har vedtaget en værdipolitik om at forebygge stress, sekundær traumatisering og omsorgstræthed. Det betyder, at alle har et overordnet fælles ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø og at forebygge belastninger i dagligdagen gennem handlinger. Derudover er der udarbejdet en strategi for, hvor man holder øje med og hjælper medarbejdere, der viser tegn på stress.

- Hvis man sidder med de samme opgaver dag ud og dag ind, risikerer man at brænde ud, så vi har indført en arbejdsfordeling, som betyder, at medarbejderne veksler mellem tunge og lette opgaver. Derudover er der afsat ekstra midler til kompetenceudvikling, så man lever op til de krav, vi forventer af en medarbejder på et bestemt niveau, siger Louise Schwartz.

Fri til selv at bestemme

Medarbejderne har fået større frihed til selv at bestemme, hvordan de vil tilrettelægge arbejdet. Der er mulighed for hjemmearbejde eller flekse også med kort varsel, hvis man for eksempel skal til lægen eller har brug for en halv fridag. Hver måned er der trivselsrunder i alle teams, hvor man taler om, hvordan det går, så ingen føler sig overset.

- Der er tre funktionsledere i min afdeling, som har et ledelsesspænd på højst 20 personer. Det betyder, at der er mulighed for at følge medarbejderne tæt og give supervision eller tage individuelle samtaler med medarbejdere, der oplever voldsomme reaktioner. Det kan for eksempel være lægesekretæren, der hver dag sidder og transskribere beretninger om tortur og andre grusomheder, siger Louise Schwartz.

Hun tilføjer, at der i ledelsen er en grad af åbenhed, som betyder, at det en sjælden gang indimellem kan være nødvendigt at tage den svære, men omsorgsfulde, samtale med en medarbejder, som måske slet ikke hører til på afdelingen, men skal hjælpes videre til et andet job.

LÆS OGSÅ: Psykolog om nyansatte under corona: 'Selvfølgelig kan plejepersonale få brug for hjælp'