Tottenham redde 44 i lokaldrama

30. okt 2008
Lokalopgøret mellem Tottenham og Arsenal endte 44 på to sene scoringer af Tottenham. Bendtner så hele kampen fra bænken.

Der plejer at være garanti for underholdningen i nordlige London-derbyet mellem Arsenal og Tottenham. Onsdag aften mødtes de på Emirates Stadium, Arsenals hjemmebane.

Kampen onsdag blev ingen undtagelse, da opgøret endte 4-4 efter et drama af den anden verden. Tottenham kan bruge det ene point til meget i bundstriden, selvom de stadig ligger sidst.

Efter 13 minutter gjorde David Bentley det til 0-1 på et fremragende langskud - også var fodboldfesten skudt i gang.

Undervejs garnede Michael Silvestre, William Gallas, Emanuel Adebayor og Robin van Persie for 'the Gunners'.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Midt mellem alle Arsenal-scoringerne reducerede Darren Bent til 2-3.

Indtil kort før slutfløjt stod den således 4-2 til hjemmeholdet, men det ændrede 'Spurs' i de døende minutter.

Først gjorde Jermaine Jenas det til 4-3 med ét minut igen, hvorefter Aaron Lennon udlignede i overtiden.

Dermed er Tottenham, med den nyansatte træner Harry Redknapp i spidsen, tilbage på sporet med fire point i de seneste to kampe.

Der var ingen dansk deltagelse i kampen, da Niklas Bendtner måtte blive på bænken.

Liverpool vandt 1-0 over Portsmouth på en straffesparksscoring af Steven Gerrard et kvarter før tid. 'The Reds' fører forsat række med tre point ned til Chelsea, der vandt 3-0 over nyoprykkede Hull.

Manchester United vandt 2-0 over West Ham på Old Trafford på mål af Cristiano Ronaldo i første halvleg, de ligger nummer seks i Premier League.

-Newspaq

faktaboks