Forfatter: Totalitære tendenser truer vores liberale demokrati indefra

10. nov 2019
30 år efter Berlinmurens fald presser tiltagende totalitære tendenser de frihedsrettigheder, vi normalt har kæmpet for i Danmark. Eksempelvis benytter nogle jobcentre sig af Stasi-lignende metoder.

HVAD KALDER MAN et land, som bygger mure op for sin befolkning, så den ikke frit kan bevæge sig udenfor? Som overvåger politiske modstandere, bruger psykisk tortur og efterstræber dem på livet, hvis de ikke makker ret? Og som i hele sin indretning af magten styres af trusler og psykisk terror fra ledelsen og nedefter over for de ansatte, hvis de ikke gør det, der bliver forventet - også når det skader deres medmennesker og er ondt?

LÆS OGSÅ: Forsker: Myte at offentligt ansatte har bedre arbejdsvilkår

Det gamle DDR var et eksempel på et sådant ufrit land. Her i vesten betragter vi DDR som et diktatur. Selv betragtede ledelsen af landet styreformen som demokratisk.

Ikke blot var grænserne til udlandet hermetisk lukkede. Men der var heller ingen frihed inden for landets grænser. Stasi-overvågning af potentielle politiske modstandere var dagligdag, og ingen fjender af diktaturet kunne vide sig sikker på ikke at blive overvåget og anklaget for noget. Når som helst. Hvor som helst. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

DET BESKRIVES ALT SAMMEN meget stærkt i den alvorlige tyske film De andres liv fra 2006 instrueret af Florian Henckel von Donnersmarck. Det meste af handlingen foregår i 1984, som jo også er titlen på den kendte bog af Orwell. En forfatter og hans kæreste overvåges af en Stasi-medarbejder på vegne af regimet, der udførligt aflytter og overvåger forfatterens aktiviteter, besøg, skriverier osv. Forfatteren skriver blandt andet under pseudonym en artikel til Vesttyskland om, at DDR ikke var et lykkeligt land at bo i, men et sted med et mørketal af selvmord.

Filmen viser et brutalt Stasi-system, der slår hårdt ned på sine modstandere og har deres liv i deres hænder. Stasi-agenten ender dog med i sidste ende ikke at ofre forfatteren, men at gøre det gode. Han betaler den høje pris at blive degraderet til et job på ubestemt tid som frimærkeslikker. Forfatteren skriver til gengæld efter murens fald en bog om gode mennesker, som han dedikerer til Stasi-agenten, og som peger væk fra totalitarismen.

I GÅR VAR DET 30 ÅR siden Berlinmurens fald. Det var en stor og afgørende begivenhed, som gav østtyskerne mulighed for at leve i frihed. 

Men rundt om i verden findes der stadig mange steder mure, som holder befolkninger i skak; fysiske såvel som immaterielle mure. Og der foregår overvågning af mange mennesker. 

Også i Danmark har vi desværre igennem de seneste ti års regeringsførelse fået opbygget en række ideologiske og systemiske mure, som holder dele af befolkningen i en slags fangenskab. Og vi har set et stigende antal lovgivninger med totalitære tendenser til stigende overvågning af befolkningen og stigende brug af overvågning i forvaltning, hvor det ikke burde være nødvendigt. Det synspunkt vil jeg gerne udfolde her.

DE GRUPPER I BEFOLKNINGEN, som jeg har beskæftiget mig mest med i de seneste år, er sygdoms- og ulykkeramte mennesker, som er i berøring med sundheds-, social- og beskæftigelsesystemet. Det vil sige mennesker, som påvirkes af forringelser af lovgivning om og forvaltning af lovgivning om sygedagpenge, fleksjob, førtidspension, kontanthjælp, sociallovgivning, klagemuligheder mv. 

De har i nu en årrække været udsat for meget alvorlige forringelser af deres rettigheder til at få hjælp efter både social- og beskæftigelseslovgivningen. De har også været udsat for alvorlig  svækkelse af retssikkerheden i kommuner, der i stadig stigende omfang sætter økonomistyring over den enkelte borgers ret til hjælp efter en individuel, konkret vurdering.

I nogle kommuner går social- og beskæftigelsesforvaltningerne hårdt til værks. Der risikerer folk at blive overvåget uden grund, og hvis folk tillader sig at påpege, at de har ret til og behov for hjælp, går kommunerne til hårde virkemidler for at afvise folks berettigede krav på hjælp. 

Der er også i lov om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen fra foråret 2019 indført ret til kommunerne til at profilere ledige eller syge borgere, hvilket giver mindelser om, hvad man gør i Kina. Og Udbetaling Danmark mistænker potentielt mere end 2 millioner modtagere af ydelser i Danmark for at snyde med ydelser og overvåger derfor mange borgere helt uden de sædvanlige krav om retskendelser til det. Det har tænketanken Justitia problematiseret.

JEG FIK ENGANG en henvendelse fra en borger, der var flygtet fra DDR til Danmark under DDR-tiden. Hun var nu blevet syg og havnet i beskæftigelsessystemet. Hun fortalte mig, at det danske social- og beskæftigelsessystem aktuelt var værre end de metoder, Stasi dengang benyttede over for kritiske modstandere. Om sammenligningen holder vand, kan man vælge at tro på eller ej.

Tankevækkende er det dog, at der ikke er særligt langt fra beskrivelserne af Stasi-metoder til det, man i dag kan finde i mange jobcentre eller kan finde elementer af. Syge mennesker i systemet beskriver erfaringerne af mødet med systemet som et limbo, hvor de sættes i årelang uvished om fremtiden - det er sammenligneligt med psykisk tortur. Jobcentermedarbejdere på deres side trues fra ledelsens side til at efterleve måltal for maksimale antal tilkendelser af førtidspension eller sygedagpenge, når økonomistyringen skal eksekveres, og kritiske medarbejdere eller tidligere ditto retsforfølges - se for eksempel sagen om Bitten Vivi Jensen.

Men også de stigende krav til eksempelvis læger om fangst af patienternes sundhedsdata og Styrelsen for Patientsikkerheds overvågning af læger, der går imod de ideologiske vinde om funktionelle lidelser eller HPV-vaccinen, er eksempler på sådanne tendenser. Det er læger, der risikerer at miste autorisationen, hvis de ikke går på kompromis med hensynet til tavshedspligten eller lader deres lægelige skøn overrule af generelle regler fra Sundhedsstyrelsen. Og det er borgere, der risikerer, at deres private data på et tidspunkt havner i uvedkommendes utrygge hænder. 

FLERE OG FLERE STEDER opsamles og samkøres data om vores privatliv, og frihedsrettighederne er under pres, blandt andet på grund af politiske beslutninger i Folketinget. Hvis man som en af hovedpersonerne i De andres liv tror, at man lige netop selv er gået fri fra at blive overvåget af myndighederne, mens andre ikke er, så tager man i mange tilfælde fejl. 

Denne bekymrende totalitære udvikling bør få større opmærksomhed og føre til agtpågivenhed og kritik hos befolkningen. Tænk, hvis vi fik folketingspolitikere, der ville arbejde på at bryde systemiske mure for syge mennesker ned frem for at opbygge eller fastholde de tykke mure, der i disse år holder de syge tilfangetagne i års ufrihed!