Torsten Gejl: Tid til tillid

19. jun, 13:22

DE SIDSTE 30 ÅR har skiftende regeringer skabt en fortælling, der går ud på, at arbejdsløshed er de arbejdsløses egen skyld og derfor deres eget problem.

Det er en meget bekvem forklaring, der friholder markedsøkonomien for del i ansvaret. Hvis alle bare gad arbejde, ville der også være arbejde til dem. Problemet er bare, at arbejdsløshed er en kalkuleret del af markedsøkonomien. Den forsvinder aldrig.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen har sat socialrådgivere fri: Det har givet gode menneskelige resultater

Alligevel har vi, med baggrund i den fortælling, skabt et beskæftigelsessystem, hvis udgangspunkt er, at borgere på dagpenge, kontanthjælp med videre ikke ønsker at arbejde. Systemets opgave er derfor at holde borgerne i kort snor og skubbe og kontrollere. Man skal skrive et vidst antal ansøgninger om ugen – også selvom der ikke er relevante job – og møde op til samtaler selvom der ikke er noget at tale om. For at sætte trumf på har man også indført en række sanktioner, så man bliver økonomisk straffet, hvis reglerne ikke følges til punkt og prikke.

"Når man får lov at sige nej, får man lyst til at sige ja"
Kontanthjælpsmodtager, som deltog i forsøg i Kalundborg Kommune

Det er en kæmpe og ressourcekrævende opgave, som betyder, at vi i Danmark bruger det største beløb på beskæftigelsesindsatsen i Europa målt i forhold til BNP. På andenpladsen kommer Sverige, der bruger halvt så meget som Danmark.

DESVÆRRE ER DET i høj grad uden effekt. Det indrømmede selve landets statsminister, der under en tirsdagsspørgerunde indrømmede til mig, at vores beskæftigelsessystem ikke fungerer.

Det er vi jo mange, der allerede har bemærket. Til gengæld bemærker vi også, at ophævelse af tvang og kontrol har en positiv indvirkning på lediges lyst til at bruge beskæftigelsestilbuddene.

De senere år er der rundt omkring i verden lavet en række forsøg, hvor staten yder en ubetinget ydelse, altså en ydelse, der ikke kræver, at modtageren går på kurser, møder op til samtaler, skriver ansøgninger og indberetter at hun har besøgt sin syge mor i den anden ende af landet i to dage.

LÆS OGSÅ: Professor: Coronakrisen skubber udsatte danskere ud af arbejdsmarkedet

I Danmark lavede Kalundborg kommune et succesrigt forsøg, hvor 100 af de mest udsatte borgere, der havde været lang tid på kontanthjælp, blev fritaget for tvang og kontrol. Resultatet var positivt. Antallet af aktiveringer i gruppen i steg til 65 pct., mod 30 pct. på landsplan.

I Finland viste et to-årigt forsøg, at forsøgsgruppen, der modtog kontanthjælp uden tvang og kontrol, havde større held med at finde beskæftigelse end en kontrolgruppe, der stadig var under tvang og kontrol
Torsten Gejl, MF, Alternativet

De ledige kom til flere møder med kommunen, end da de var tvunget, og arbejdsmarkedschefen i Kalundborg mente endda, at grunden til, at ledigheden i Kalundborg i den periode var lidt mindre end på landsplan, kunne hænge sammen med forsøget.

Og som en deltager i forsøget udtrykte det: ”Når man får lov at sige nej, får man lyst til at sige ja”.

I Finland viste et to-årigt forsøg, at forsøgsgruppen, der modtog kontanthjælp uden tvang og kontrol, havde større held med at finde beskæftigelse end en kontrolgruppe, der stadig var under tvang og kontrol, og en dansk rapport, der redegør for effekten af suspenderingen af regler om at møde op til jobsamtaler med videre, viser, at et stort flertal frivilligt benytter sig af jobcentrenes tilbud om assistance, selvom det ikke er tvungent.

PÅ TRODS HERAF har beskæftigelsesministeren i foråret afvist planerne om et ambitiøst og videnskabeligt baseret forsøg med kontanthjælp uden modkrav udarbejdet og foreslået af Center for Social nytænkning i Aarhus. Argumentet var, at socialdemokratiet går ind for, at man skal arbejde – underforstået at det gør borgerne ikke uden tvang, kontrol og sanktioner.

LÆS OGSÅ: Minister vil give ledige 2.000 kr. for at tage uddannelse: 'Det er lidt nærigt'

Man kan undre sig over, at tilhængerne af det nuværende beskæftigelsessystem, som jo er stort set alle partierne i Folketinget, har så stor modvilje mod at gennemføre et forsøg med en ydelse uden modkrav, når nu de er så sikre på, at resultatet vil være, at mange af deltagerne i et sådant forsøg, vil vælge at tilbringe al deres tid på sofaen.

Det ville jo effektivt lukke munden på alle os, der har en anden opfattelse af resultatet, og vise, at det eksisterende system, om ikke særlig effektivt, dog er bedre. Måske skyldes det, at man frygter for resultatet, og dermed tabet af fortællingen om de dovne borgere, der selv er skyld i ledigheden.

Desværre en fortælling, der forhindrer os i at sætte kommunerne, sagsbehandlerne og de ledige fri, sådan at sagsbehandlerne kan bruge deres faglighed til at give ansvaret for borgerens liv tilbage til borgeren.