DET ER BLEVET POPULÆRT at sige, at vi skal lukke jobcentrene. Og det er der gode grunde til. Jobcentrene er blevet symbol på den tvang, kontrol, mistillid, umyndiggørelse og meningsløshed, som kendetegner vores beskæftigelsessystem.

LÆS OGSÅ: Karina er ansat i et jobcenter: "Det er da ubehageligt at blive kaldt KZ-lejrvagt"

Men det hjælper ikke noget bare at lukke jobcentrene, hvis man bibeholder en lovgivning, som stadigvæk giver kommunerne mandat til at tage myndigheden fra danskere, der bliver ledige.

Men ville folk så ikke bare snyde, hvis man ophævede tvangen? Er ledigheden ikke de lediges skyld? Nej, det er en myte. Ledigheden er en del af markedsøkonomien. Den vil være der i større eller mindre grad, så længe vi har markedsøkonomi

Torsten Gejl, beskæftigelsesordfører, Alternativet

Det er lovgivningen, der skal ændres, ellers dukker tvangsregimet bare op i andre former. Det er ikke nok bare at afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge eller at sikre, at ingen bliver sendt i arbejdsprøvning, hvis de har en lægeerklæring, som Pernille Skipper fra Enhedslisten har foreslået i denne uge.

LÆS OGSÅ: EL-profil har fået nok af jobcentrene: - Luk dem

Det er sympatiske forslag fra en sympatisk partileder, forslag, som Alternativet altid ville stemme for i Folketingssalen. Men vi skal længere end symptombehandling. For hvis vi kun fjerner symptomer, så blåstempler vi resten af tvangsregimet. For hvad med de tvungne praktikker? Hvad med de irrelevante jobansøgninger? Hvad med de meningsløse aktiveringer, de tvungne møder med sagsbehandlere og resurseforløb?

VI ER NØDT TIL at have modet til at ophæve den tvang, kontrol og mistillid, som ligger i beskæftigelsessystemet. Vi er nødt til at forstå, at danskerne ikke arbejder, fordi sagsbehandlere siger, at vi skal. Vi er nødt til at forstå, at alle gerne vil bidrage til fællesskabet på den måde, vi nu kan, selvom vi ikke bliver tvunget til det. Vi er nødt til at sætte systemet, sagsbehandlerne og de ledige fri ved at indføre kontanthjælp uden modkrav.

Det kræver, at vi gør tilbuddene på det, der i dag hedder jobcentre, så gode, at ledige tager imod dem uden at være tvunget. Vi skal ikke bare tage alle de penge og resurser, som bliver brugt på ledige gennem jobcentre og A-kasser og smide dem i et eller andet økonomisk hul et helt andet sted i samfundet.

Vi skal bruge de penge til at udvikle jobcentrene til at være det bedste sted en ledig kunne forestille sig at komme. Og omskole sagsbehandlerne til at være dem, som ledige danskere allerhelst ville møde. Og hvis ledige danskere ikke har lyst til at komme der og tale med de ansatte, skal man kunne blive væk uden at blive ramt af sanktioner.

LÆS OGSÅ: Alternativetprofil: Giv alle ret til pension efter 45 år på arbejdsmarkedet

Jobcentrenes tilbud skal matche de lediges behov, og derfor skal de naturligvis ikke hedde jobcentre længere. Hvad de skal omdøbes til, ved jeg ikke, men de skal i hvert fald ikke hedde noget med job, for mange ledige danskere er syge, og arbejde er ikke medicin i sig selv.

Det vigtigste er, at centrene bliver steder, hvor folk kan få hjælp til at komme videre i deres liv. For mange ledige handler det om hjælp til at få det bedre. At få hjælp til at håndtere sociale udfordringer, fysiske eller mentale lidelser. For andre handler det om at få hjælp til at blive omskolet til nye arbejdsområder. For andre igen handler det om almindelig jobformidling og -rådgivning.

Derfor skal fremtidens jobcentre, hvad end vi vælger at kalde dem, være et frivilligt tilbud, der matcher ledige danskeres forskellige behov. Og friheden skal være reel. Der skal ikke være jobtvang et eller andet sted for enden af forløbet.

MEN HVORDAN TØR VI dog ophæve jobtvangen i Alternativet? Det er fordi, vi er sikre på, at langt, langt de fleste mennesker vil bidrage til samfundet og fællesskabet, hvis de kan. Og på den måde de kan.

Vi skal have individuelle tilbud, der giver mening for den enkelte, og det er dyrt, så derfor skal vi ikke bare lukke jobcentrene og spare pengene. Vi skal skabe fremtidens jobcentre, som de steder vi selv ville søge hjælp og støtte, hvis vi blev ledige, uanset om det var på grund af sygdom eller rationalisering.

Hvis vi kun fjerner symptomer, så blåstempler vi resten af tvangsregimet. For hvad med de tvungne praktikker? Hvad med de irrelevante jobansøgninger? Hvad med de meningsløse aktiveringer, de tvungne møder med sagsbehandlere og resurseforløb?

Torsten Gejl, beskæftigelsesordfører, Alternativet

Det kræver, at vi har modet til at ophæve tvang og kontrol i beskæftigelsessystemet og det kan ikke gradbøjes eller tages i bidder. Enten giver man mennesker deres vilje, myndighed og værdighed tilbage, eller også gør man ikke.

Men ville folk så ikke bare snyde, hvis man ophævede tvangen? Er ledigheden ikke de lediges skyld? Nej, det er en myte. Ledigheden er en del af markedsøkonomien. Den vil være der i større eller mindre grad, så længe vi har markedsøkonomi.

Men er der så ikke mange, der bare vil snyde og lægge sig hjem på sofaen, hvis de ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet? Nej! Ikke efter Alternativets opfattelse.

Vi har, i Danmark, opbygget et velfærdssamfund med vores kloge hoveder og bare næver. Det har vi gjort længe før beskæftigelsessystemet indførte tvang, kontrol og umyndiggørelse, og det vil vi fortsætte med længe efter, at tvangsregimet er blevet afskaffet.

Men det skal ikke afholde os fra at bruge penge på at hjælpe mennesker, som bliver ledige, til at udnytte deres muligheder og gå efter deres drømme.

Torsten Gejl: For let bare at lukke jobcentrene

Interesseret i et abonnement på A4 Aktuelt? - KLIK HER!

Prøv 14 dage for 0 kr. - ingen binding eller kreditkort