Uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, vil have topstudenter til at vælge bredt, når de skal videreuddanne sig. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Topstudent valgte lærerfaget: - Jeg er mere end et gennemsnit

12. feb, 19:57
Selvom Michael Bjerring har et tårnhøjt karaktergennemsnit, valgte han læreruddannelsen.

Med et karaktergennemsnit på 11,8 var de fleste døre åbne for studenten Michael Bjerring. Men på trods af sit tårnhøje gennemsnit valgte han at søge ind på læreruddannelsen, som ikke kræver et nær så højt snit, skriver TV 2.  

LÆS OGSÅ: Spejderleder dømt - Kyssede 14-årig dreng

Det har ellers skabt ærgelse hos uddannelse- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen (S), at de fleste topstudenter vælger at læse på de samme elitestudier - nemlig medicin, psykologi, statskundskab og jura.

Hun frygter, at de unge drages mod de pågældende uddannelser, fordi der er forventninger om, at de ikke må spilde deres høje snit på en uddannelse, der kræver et mindre snit, end de har fået i gymnasiet. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Og Michael Bjerring er enig med ministeren i, at dagens unge er for optagede af høje og lave uddannelser.

- Det er noget, vi er opdraget med – hvis du har gode karakterer, så skal du stile efter universitetet, i stedet for hvad du brænder for, siger han til TV 2 og tilføjer:

- Men jeg er mere end et gennemsnit.

Tidligere har han arbejdet som lærervikar. Og her havde selv hans egne kollegaer svært ved at forstå, at han ville uddanne sig som lærer, når han havde snittet til at komme ind andre steder for at tjene en masse penge, forklarer Michael Bjerring. 

LÆS OGSÅ: Midt i krisetider - SAS-ledelsen forgyldes