Bo Sandemann Rasmussen (tv.) og Torben M. Andersen. Begge professorer i økonomi ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Foto: Lorentzen fotografi og Aarhus Universitet

Topøkonomer om historisk nedtur: 'Vi skal nok få vendt den her krise igen'

30. apr, 19:05
Det står slemt til med økonomien. Coronakrisen har ramt os historisk hårdt og medført en økonomisk nedtur. Men der er alligevel grund til optimisme for Danmark, der stod økonomisk stærkt, da krisen ramte, lyder det fra to økonomiprofessorer.

Hvordan får vi optimismen tilbage? Det spørger A4 Arbejdsliv en række forskellige parter om i en artikelserie. Her med de to topøkonomer og professorer Torben M. Andersen og Bo Sandemann Rasmussen.

Det er ikke bare sådan lige at få optimismen tilbage hos danskerne. Den kan i hvert fald ikke tvinges frem. Og så skal det ske i den rigtige rækkefølge, hvor vi først får styr på den økonomiske krise.

LÆS OGSÅ: Tandlæger tager ekstra gebyr under coronakrisen: Mundbind og visirer koster dyrt 

Sådan lød det fra underdirektør i DI Morten Granzau Nielsen i den første artikel i A4 Arbejdslivs serie om, hvordan vi får optimismen tilbage i samfundet, både nu og her og post-corona.

Og vi bliver ved økonomien. For denne gang er turen kommet til de to topøkonomer Torben M. Andersen og Bo Sandemann Rasmussen, der her kommer med deres bud på, hvordan vi får optimismen tilbage i samfundet.

Grundlæggende er de to økonomer enige med DI i, at tingene skal ske i den rigtige rækkefølge. Det betyder først og fremmest, at coronakrisen skal under kontrol.

- Det hele starter med sundhedssituationen. Det giver ikke mening at tro, at vi får øget folks lyst til at bruge penge, før de har mulighed for overhovedet at bruge dem. Vi er nødt til at få nedlukningen bragt til ende først, så folk igen kan gå på café, tage ud at rejse og så videre, siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

God grund til pessimisme

Han påpeger, at det lige nu er svært at se ud over den igangværende krise – både for virksomheder og privatpersoner. For krisen er hård, understreger han.

- Vi har nogle beregninger på, hvor galt, vi tror, at det vil gå. Og der må man bare sige, at det ikke ser særlig godt ud. Det står ret slemt til, siger Bo Sandemann Rasmussen og fortsætter:

- Nu kommer vi i hvert fald igennem hele april uden en åbning af samfundet, og det kan højest blive halvdelen af maj, hvor vi får en vis genåbning. Så det vil givetvis have en markant indflydelse på beskæftigelsen, og det der bliver produceret i den periode.

Hvordan får vi optimismen tilbage i et coronaramt samfund?

Det kan være svært at bevare gnisten, når samfundet har fået en kollektiv rusketur af en omsiggribende viruspandemi. Med frygten for smitte og et nedsmeltet sundhedsvæsen holder danskerne sig på afstand. Mange ting er sat på pause.

Det koster. Både for virksomhederne, der på stribe melder om økonomiske nedture, og for danskerne, der risikerer at miste deres arbejde og indtægt.

Det tærer hårdt på optimismen i et samfund. Det ser man ikke mindst i Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for april, der viser, at erhvervslivets tillid til den nærmeste fremtid er den værste i den statistiks historie.

Så hvordan får vi optimismen tilbage? Det spørger A4 Arbejdsliv en række parter om i denne serie.

Tidligere artikler i serien:

29. april: Interview med Morten Granzau Nielsen, underdirektør i Dansk Industri: 'Vi er langt fra at have ramt bunden endnu’

Derfor er der også ganske god grund til den pessimisme, der kan spores i samfundet. Blandt andet i erhvervslivet, hvor tilliden til den nærmeste fremtid er i frit fald. 

- Det er et kæmpe fald, som vi ikke har set før – ikke engang under finanskrisen. Det er det værste kvartal, vi har set i nyere tid, på trods af at der ikke ligefrem har været mangel på efterspørgsel. Selv de, der fortsat har arbejde og tjener som før krisen, er indskrænket i deres muligheder for at bruge deres penge, siger han.

Et stærkt udgangspunkt

Til gengæld kom vi som samfund ind i coronakrisen fra et stærkt økonomisk udgangspunkt. Siden finanskrisen er der sket en konsolidering hos forbrugere og virksomheder, forklarer Bo Sandemann Rasmussen, og lagt sammen med en lav statsgæld og en grundlæggende sund økonomi står vi som land stærkt.

Det er hans kollega Torben M. Andersen, der ligeledes er professor i økonomi ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, enig i.

- Alt så rigtig godt ud for Danmark før krisen. Vi havde styr på de offentlige finanser, og vi kom ikke tumlende ind i krisen med stor gæld. Det betyder desværre ikke, at vi ikke bliver ramt, men vi bliver ikke ramt i samme grad, som andre lande gør, siger han.

Det er jo et kæmpe dilemma, at de sundhedsmæssige hensyn støder sammen med de økonomiske hensyn
Torben M. Andersen, professor i økonomi, AU

Han perspektiverer situationen til krisen i 1990'erne med høj ledighed. Det niveau nærmer vi os nu. Men der er afgørende forskelle, som det trods alt er værd at glædes ved. I 1990'erne havde der været problemer i mange år, som bare blev værre og værre.

- Der er en række argumenter for, at vi godt nok bliver ramt hårdt nu, men at vi ikke gror fast på det her niveau. I takt med at der bliver åbnet op for samfundet igen, bliver der også brug for nogle af de her folk igen, siger han.

Det er dog en forudsætning, at vi får gang i forbruget igen. Og det kræver, at vi ikke bliver for usikre og holder igen af frygt.

- Der ligger et forbrugspotentiale, som kan blive udløst, når samfundet åbner op igen. Simpelthen, fordi der sidder nogle mennesker, som har en masse penge, de ikke nåede at bruge, før det hele lukkede ned så at sige, siger Torben M. Andersen.

Et drømmescenarie

De to økonomiprofessorer er enige om, at danskerne holder på pengene i krisetider. Det er der intet odiøst i, men modsat andre kriser er det specielle ved coronakrisen, at forbrugerne er afskåret fra overhovedet at kunne bruge penge.

Det er økonomiens helt store dilemma, som skaber et betændt modsætningsforhold.

- Det er jo et kæmpe dilemma, at de sundhedsmæssige hensyn støder sammen med de økonomiske hensyn. For rent sundhedsmæssigt skal vi holde igen med forbruget, mens vi økonomisk bør få gang i forbruget, siger Torben M. Andersen.

Han forklarer, at drømmescenariet er en vaccine mod coronavirus, som hurtigt vil kunne udbredes i befolkningen. Det vil skabe tryghed, hvilket igen vil skabe forbrug, som han forklarer.

Indtil da må vi væbne os med tålmodighed og arbejde på målrettede indsatser, der kan igangsættes, når sundhedskrisen er under kontrol.

Vi skal nok få vendt den her krise igen, så længe pessimismen ikke gror fast i os
Torben M. Andersen, professor i økonomi, AU

- Politikerne bør sørge for at skabe sikkerhed omkring egen ageren, så det ikke også skaber unødig usikkerhed i befolkningen. Det kan være ved at have en klar og tydelig plan for en genåbning af samfundet, siger Torben M. Andersen.

Han bakkes op af Bo Sandemann Rasmussen, der, hvad angår økonomien, også ser med optimisme på fremtiden.

- Den økonomiske optur skal nok komme, siger han og forklarer, at det lige nu handler om at skabe målrettede indsatser for de brancher, der er særligt hårdt ramt.

Han fremhæver restaurationsbranchen som eksempel og præsenterer i den forbindelse et 'utraditionelt finanspolitisk forslag', som han kalder det.

- Man kunne overveje at gøre det sådan, at virksomheder kan fratrække udgifter til ansattes restaurantbesøg med en større værdi. For privatpersoner kunne man lave en form for værdikuponordning, hvor man køber for 500 kroner, som så bliver 1.000 kroner værd ude på restauranterne. Altså at statens spytter 500 kroner oven i. På den måde kan man stimulere branchen, siger Bo Sandemann Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Minister vil give virksomheder penge uden kontrol: Advarer om risiko for mere svindel

Uanset hvad, skal det nok blive godt igen, slår Torben M. Andersen fast.

- Vi skal nok få vendt den her krise igen, så længe pessimismen ikke gror fast i os.