Topbokser dømt for vold mod 12årige

4. nov 2008
Den 27årige professionelle bokser Anders Hugger Nielsen har fået 60 dages ubetinget fængsel for vold mod to 12årige drenge.

Volden fandt sted i en fritidsklub i Odense-forstaden Vollsmose, hvor Hugger angiveligt greb den ene dreng i halsen med én arm og gik en meter med ham, inden han satte ham ned igen.

Dagen efter skal bokseren have uddelt en lussing til drengen, mens den anden med et halsgreb blev smidt i en sofa, skriver Fyens Stiftstidende.

Anders Hugger har anket dommen. Han forklarede i retten, at de to drenge havde været mere provokerende end sædvanligt, da voldsepisoderne fandt sted.

For to år siden var Hugger ligeledes i lovens søgelys: Her blev han idømt fire måneders fængsel for at køre alkoholkørsel gennem Odense i et bilræs.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Ræset sluttede med, at Hugger ramte en varevogn og en kvinde brækkede armen, da den væltede rundt.

-Newspaq

faktaboks