Top 5: Her er kontrolchefens rædselskabinet

23. sep 2010
Er du under opsyn i et rædselskabinet? Læs eksperters bud på, hvordan du kommer ud så chefen smiler hele vejen til banken.

Du er for langsom, så chefen kårer dig ud som månedens snegl. Du får et verbalt nakkedrag, men hvad skal du gøre? Du kan simpelthen ikke nå mere.

Du bruger det meste af din arbejdsdag på at dokumentere det arbejde, du knap kan nå at udføre, fordi du skal dokumentere. Stress!

Kontrol, kontrol, kontrol – chefen skal droppe det og begynde at stole på, at medarbejderne kan samarbejde og arbejde opfindsomt og innovativt, hvis de ikke er under opsyn.

Til gengæld tjener chefen mange flere penge, fordi medarbejderne finder på smartere måder at løse tingene på, fordi de ikke melder sig syge Det bliver sjovt at gå på job.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Konkurrenceevne og velfærd

Det er groft sagt budskabet i endnu en management-bog, der bærer titlen 'Ledelse med social kapital'.

Den skal få danske chefer til at få øje på et gigantisk potentiale, der ifølge forfatterne kan forbedre landets konkurrenceevne, og dermed sikre velfærden.

'Social kapital', hedder altså dette ledelsesbegreb, som ikke kun henvender sig til topchefer i videnstunge virksomheder med ingeniører, økonomer, it-udviklere, og jurister.

Det forklarer medforfatter Peter Hasle, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Forslag fra medarbejderne

"Det gælder i ligeså høj grad for produktionsvirksomheder, hvor det gælder om at skabe en kultur, hvor produktionsfolk tænker selvstændigt, og fremlægger forslag til, hvordan noget kan konstrueres bedre – i stedet for at tie velvidende om, at det kunne gøres bedre," siger han.

Han understreger, at 'Social kapital' ikke skal forstås om kolde kontanter, men som muligheden for at drage nytte af medarbejdernes evner og vilje til at samarbejde.

Det svarer til at tage en maskine i brug, som ellers ikke ville være til gavn for nogen, siger han.

Men for at medarbejdere gider samarbejde, bør cheferne kraftigt overveje at droppe disse typer problematisk kontrol, mener forfatterne.

________________________________________________________________

Gabestokken:

Når resultater af kontrol offentliggøres, så medarbejderne eller hele afdelinger føler sig hængt ud som dem, der præsterer mindre end alle de andre. Det samme gælder i folkeskolen, hvor der foregår en heftig debat om offentliggørelsen af hver enkelt skoles resultater af nationale test.

Bebrejdende kontrol

Når kontrollen udnyttes til at bebrejde medarbejderne, at nogle mål ikke opfyldes. Især når de får kritik for ikke at nå målene – og de ikke har mulighed for at nå målene, kan det føre til stress.

Meningsløs kontrol:

Når medarbejderne underlægges kontrol, hvor de skal lave afrapporteringer, der ikke anvendes til noget som helst udover at afvise eventuelle klagesager. Skoleledere fortæller eksempelvis, at nogle lovpligtige kvalitetsrapporter til kommunen ofter ender på en hylde, uden at der kommer nogen form for respons.

Skævvredet kontrol:

Når kontrollen retter sig mod mere eller mindre perifære opgaver og dermed drejer fokus væk fra kerneopgaven. Det kan eksempelvis være, når skolelærere træner deres elever i at løse test på bekostning af andre kvalifikationer.

Overdreven kontrol:

Når kontrolarbejdet kommer til at fulde mere end løsning af kerneopgaven. Et velkendt eksempel er socialrådgivere, som bruger mere tid på at indrapportere, hvad de foretager sig, end de bruger på at hjælpe de sociale klienter. Socialrådgiverne oplever dermed, at de spiler tiden, og at de bliver krænket og mistænkeliggjort.