Togfører støtter stilladsarbejdere: "Hvis du fucker med en af os, fucker du med os allesammen"

Morten_F__rgemann_S__rensen
3. dec. 2019 10.45
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

HVAD VILLE DU GØRE, hvis du kunne se, at der foregik noget farligt på din arbejdsplads og der ikke blev gjort noget?!? Hvad ville du gøre, hvis en af dine kolleger blev brutalt overfaldet af en stor flok “vagter”, fordi du ville fotodokumentere det sikkerhedsmæssigt uforsvarlige.

LÆS OGSÅ: Drama ved byggeplads - stilladsarbejdere jubler

Jeg var der i mandags på Lundtoftegade på Nørrebro og talte med flere af de stilladsarbejdere, som var indkaldt til stormøde. Mange er familiefædre med bløde hjerter af guld indeni og hårde hunde udenpå med tatoveringer langt op ad halsen og ud på hænderne. Deres hjerter tænker på kollegerne, som måske falder ned fra et stillads, som er dårligt bygget.

Vi kan alle lære noget af dem. Jeg tog derud for at vise min støtte. De har stadig min fulde opbakning til deres kamp mod dårlige arbejdsforhold
Morten F. Sørensen, togfører

En kollega ville stille og roligt sammen med en faglig sekretær dokumentere de farlige forhold på pladsen. Begge blev overfaldet af byggepladsens tæskehold; kriminelle bøller, som var blevet ansat til at holde vagt. Ansat af en underleverandør.

LÆS OGSÅ: Politiet efter stillads-ballade: Vi har aldrig set noget så voldsomt

Hvad ville du gøre, hvis det var din kollega? Sætte dig ned og drikke en kop urtete, imens du ringer til politiet? De her drenge drikker ikke te. De standser ulykken, inden det går galt, og hævner selvfølgelig deres kollega. Hvis du fucker med en af os, fucker du med os allesammen, synes mantraet at være.

Grænsen går ved vold for de her gode drenge. Og det var ikke dem, der overskred den grænse. Fokus burde være på den uansvarlige ledelse i byggefirmaet, som har ansat det her voldelige vagtværn, som overfaldt stilladsarbejdernes kollega - vores kollega.

FOKUS BURDE VÆRE på farlige arbejdsforhold og social dumping. Ikke på stilladsarbejdernes reaktion på det. De reagerer voldsomt, fordi deres kollega blev overfaldet. I min optik har de gjort en god gerning, for det stillads var farligt. De københavnske stilladsarbejdere har sørget for, at ingen kommer til skade. Det er faktisk omsorg for ens kolleger, uanset hvor de kommer fra. Er der virkelig ingen, der kan se det?!? Som Emil fra Lønneberg der konstant bliver misforstået og må mærke farens og samfundets vrede. Det er kun hans mor, det kan se, at han faktisk er en god dreng.

Hvad ville du gøre, hvis det var din kollega? Sætte dig ned og drikke en kop urtete, imens du ringer til politiet? De her drenge drikker ikke te. De standser ulykken, inden det går galt, og hævner selvfølgelig deres kollega
Morten F. Sørensen, togfører

De hårdtudseende mænd er bløde som smør indeni. De er gode drenge! De har et stærkt fællesskab og en omsorg for deres kolleger, som kommer til udtryk på en meget maskulin facon. Men det er omsorg og meget kraftfuldt. Vi kan alle lære noget af dem. Jeg tog derud for at vise min støtte. De har stadig min fulde opbakning til deres kamp mod dårlige arbejdsforhold.

LÆS OGSÅ: Vrede stilladsarbejdere går amok: "De er nogle gode gutter"

Vores kamp. Det er en fælles kamp - vores kamp mod voldelige bølleledelser, som denne gang gik langt over stregen. Som en anden har sagt et sted: Et slag mod én er et slag mod alle.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].