Togfører: DSB's forklaring om aflyste tog holder ikke i retten
I EN ARTIKEL på A4 Arbejdsliv kan man læse om et eksperiment, som DSB's ledelse har lavet, for at finde ud af, hvor få medarbejdere man kan nøjes med til at køre en normal drift. Noget der i grunden ikke lyder så dumt, da det selvfølgeligt er dyrt at ha’ flere medarbejdere, end der er brug for.
LÆS OGSÅ: DSB eksperimenterede med personale-brug: Aflyste 22 tog uden grund
I de interne mails, som A4 har set, kan man læse, at det var 'principielt forbudt' at bruge de mange ekstra lokoførere der bare sad og ventede på at få lov til at køre med kunder. Envidere kan man læse, at man har gjort det før, og at planen var at fortsætte med 'forsøget'. Men som A4 skrev, så endte DSB-eksperimentet galt, da 22 tog blev aflyst over ti dage blandt andet henover påsken. Men gik det egentlig galt, eller gik det, som man kunne forvente?
DSB's ledelse er citeret i A4s artikel for at sige: "Den plan, vi mener er den rigtige, forsøgte vi så at gennemføre i praksis."
Hvorfor i himlens navn lave sådant et forsøg med hvor få medarbejdere man kan klare sig med, hvis der ikke er nogle planer om nye fyringsrunder? Det stinker, og giver slet og ret ingen mening
Morten Færgemann Sørensen, togfører
Eftersom det nu er blevet dokumenteret, at der var et 'eksperiment' og et 'forsøg' på at lave en driftsimulering, i driften vel at mærke, og eftersom at driften fik ordre om at aflyse tog og kun ringe til 'overskudspersonalet' ved større uregelmæssigheder - ikke ved almindelig akutsygdom osv. - så er jeg ked af at sige det, men så er en togaflysning en accepteret risiko, man løber. Det ved man selvfølgelig godt.
NÅR MAN LAVER et forsøg og har 'forbudt' driften at bruge de folk, der faktisk er til rådighed, accepterer man, at en togaflysning er en mulighed. Dermed er man klar over risikoen ved ens handling, hvilket gør det forsætligt. Godt nok den mildeste form for forsæt, men det er et forsæt.
LÆS OGSÅ: Togpersonale kritiserer DSB efter smitteudbrud: ‘Det er jo ren vanvid’
Så når DSBs ledelse siger: "Vi har ikke været gode nok til at bruge de folk, der var", så er det jo ikke rigtigt. For det var jo ikke planen at bruge de folk, der var.
Det her tumpede eksperiment ligner en skrivebordsøvelse, der aldrig skulle ha’ forladt skrivebordet
Morten Færgemann Sørensen, togfører
DSB's ledelse siger endvidere i en mail til lokoførerne, at der ikke er planer om nye fyringsrunder. Men en intern mail siger noget andet:
"Kan man klare produktionen uden det store overskud eller med mindre, end der er, så kan man skille sig af med personale og dermed ha’ færre lønomkostninger, hvilket giver god mening for et økonomisk presset DSB."
LÆS OGSÅ: Vandt over DSB i sag om ytringsfrihed: - Det føles som en kæmpe sejr
OG SÅ ER DET, man helt nøgternt kan spørge: Hvorfor i himlens navn lave sådant et forsøg med hvor få medarbejdere man kan klare sig med, hvis der ikke er nogle planer om nye fyringsrunder? Det stinker, og giver slet og ret ingen mening.
Måske man skulle drøfte med relevante politiske partier, om vi ikke skal lave et forsøg og et eksperiment, hvor vi laver en driftsimulering uden DSB's ledelse og så se, hvordan det går? Det kunne jo være, vi kunne spare alt fra underdirektør og op. Man fristes til at skrive lidt polemisk:
"Togene er i dag ikke aflyst. Det skyldes den manglende indblanding fra DSB's ledelse."
Altså togene kører, når ledelsen ikke blander sig. Det her tumpede eksperiment ligner en skrivebordsøvelse, der aldrig skulle ha’ forladt skrivebordet.