Tømrers bommert gør handicappet par hjemløs

30. jan 2014, 11:47
Et handicappet par må bo i en skurvogn, fordi en håndværkerfejl og et usamarbejdsvilligt forsikringsselskab har gjort deres hjem ubeboeligt.

Et handicappet par fra Oksbøl er henvist til at bo i en skurvogn, som de oven i købet har svært ved at komme ud og ind af med deres kørestole. Det skriver B.T.

For to måneder rev stormen Bodil i al sin voldsomhed taget af parrets hus. Da forsikringsselskabet sendte en tømrer for at reparere skaderne, glemte tømreren at fjerne den våde isolering. Det betød, at parrets hus fik voldsomme fugtskader, og at deres pillefyr kortsluttede.

Forsikringsselskabet stillede en skurvogn til rådighed, men den har parret svært ved at bruge med deres kørestole. Indtil videre har forsikringsselskabet nægtet at dække udgifterne for fugtskaderne.

Kilde: BT.dk