23-årige Frederik Fjeldsted har som tømrerlærling prøvet at arbejde med en ny skærerobot (billedet), som er udviklet af virksomheden Kobots. Foto: Kobots

Tømrereleven Frederik om risiko for nedslidning: 'Man træffer måske ikke det klogeste valg'

11. okt 2020, 09:00
Tømrereleven Frederik Fjeldsted har ingen planer om at slutte sin karriere tidligt på grund af en nedslidt krop, og han tror på, at skærpede regler og robotteknologi på sigt vil sikre et bedre arbejdsmiljø i byggebranchen. Men dårlige arbejdsvaner kan være svære at bryde, siger han.

Det lå ligesom i kortene, og det kunne en studenterhue fra Greve Gymnasium ikke ændre på.

Frederik Fjeldsted fandt først rigtigt sit kald i arbejdslivet, da han i 2016 brugte otte måneder af sit sabbatår på at lægge tag som arbejdsmand.

Han skulle være håndværker. Præcis som sin far, sin morfar og oldefaren før ham.

- Jeg kommer fra en håndværkerfamilie, siger den 23-årige tømrerelev, da jeg møder ham til en kop kaffe i kantinen på NEXT i Rødovre til en snak om nedslidning og arbejdsmiljø i en branche, som få klarer sig gennem uden at få men på kroppen. 

Hvis alt går efter planen, står Frederik Fjelsted med et svendebrev i hånden til marts, og selvom hans skæbne tilsyneladende er snittet i træ, er det ikke givet, at han vil fortsætte med at arbejde som tømrer, indtil han rammer pensionsalderen.

LÆS OGSÅ: Direktør: Giv Arne en robot i stedet for ekstra pension

Frederik Fjeldsted kender godt oddsene. Han ved, at risikoen for at stå med en ødelagt ryg eller gigtplagede hænder om 20 år er ganske reel, og han behøver ikke kigge ret langt for at blive mindet om den.

Hans far har fået to knæoperationer, og to af kollegerne i byggesjakket, som han arbejder sammen med, har allerede problemer med fingre og knæ, selvom de kun er i 40'erne. 

Tænker over det

- Jeg tænker da over det, men jeg tænker ikke, at det bliver mig om 20 år, for jeg tror, at kravene bliver skærpede. Jeg tvivler på, at der for 20 år siden for eksempel var et krav som i dag om, at vi skal bruge et hejs til at løfte tunge plader op i en bygning, siger Frederik Fjelsted. 

Han og kollegerne taler jævnligt om arbejdsmiljøet på byggepladsen, og selvom der sjældent mangler masker, støvsugere, høreværn, sikkerhedsbriller eller andet sikkerhedsudstyr, sker det alligevel, at han "glemmer" at hente det. 

- Som ung lærling skal man jo også vise sig frem, og så gider man måske ikke lige altid at løbe hele vejen ned i bilen for at hente udstyr, hvis det mangler. Nogle gange træffer man måske ikke det klogeste valg, siger Frederik Fjeldsted.  

Som håndværker står man og venter en del, når man er på arbejde, og så kan man godt gå hen og blive utålmodig, og så bærer man måske lige en plade over hovedhøjde, selvom det er imod reglerne
Frederik Fjeldsted, tømrerelev

'Presset' kommer ikke fra hans mester, men fra ham selv, siger han.

- Jeg læste på et tidspunkt i en statistik, at man som håndværker står og venter i mere end halvdelen af den tid, man er på arbejde. Så kan man godt gå hen og blive utålmodig, og så bærer man måske lige en plade over hovedhøjde, selvom det er imod reglerne, siger Frederik Fjeldsted.

Dét, mener han, er det største benspænd for en branche, der kæmper med kronisk nedslidning, og hvor de ansatte sjældent holder til at arbejde på byggepladsen, når de er fyldt 60 år.   

- Den største udfordring er den der frustration over, at det skal tage så lang tid, fordi vi skal passe os selv. Jeg gør det jo også selv - løfter tunge plader op af trapperne - fordi jeg ellers skal vente på, at en maskine løfter pladerne for mig, siger Frederik Fjelsted.

Mærker det ikke 

Problemet bliver kun større af, at man som ham er veltrænet og i sit livs fysiske form. 

- Jeg mærker det jo ikke, føler jeg. De der tunge løft, når jeg bærer rundt på Farmacell-plader hele dagen. Mens man er i sine gode år, træffer man måske nogle valg, man ikke burde, siger han.

Frederik Fjeldsted gør sig ingen illusioner om, at hans krop går helt fri af den fysiske slitage i tømrerfaget, når han en dag sadler om eller går pension.

-  Jeg kommer til at få mén af mit arbejde på længere sigt. Det bliver jeg ikke fritaget for, hvis jeg fortsætter som tømrer i mange år, siger han.

Men han er samtidig fortrøstningsfuld på sit fags og byggebranchens vegne.

Dels fordi han tror, at kravene til arbejdsmiljøet i byggebranchen fortsat vil blive skærpet fra politisk side i de kommende år, ligesom de er blevet det i de foregående årtier.

Dels fordi han tror, at teknologien i et eller andet omfang vil komme ham og kollegerne til undsætning.

Tror på teknologien

I sommer arbejdede Frederik Fjeldsted med en ny skærerobot, som den danske robotproducent Kobots står bag, på et byggeri på Frederiksberg hver dag i tre måneder, og det var der god musik i, synes han.

- Jeg er rimelig stor fan af maskinen, fordi den gjorde arbejdsgangen hurtigere og nemmere. Den støvede mindre, end jeg normalt gør med en dyksav, når jeg skærer plader, hvor man er nødt til at have en støvsuger meget tæt på for ikke at indånde støvet. Det her var nemmere, fordi maskinen selv laver et vakuum-sug lige ved klingen og giver et præcist mål hver gang, den skærer, siger Frederik Fjeldsted.

- Jeg tror, at robotterne bliver fremtiden. Byggerobotter, der kan tænke selv, og som forbedrer arbejdsgangene og arbejdsmiljøet. Men der kommer til at gå lang tid, siger han.

Indtil da er Frederik Fjeldsteds plan at undgå at blive så nedslidt, at han ikke kan gå som 60-årig.

- Jeg vil klart blive i faget, men jeg er ikke sikker på, at jeg vil fortsætte som tømrer. Jeg kunne godt forestille mig, at jeg vil prøve at udfordre mig selv senere. Måske som bygningskonstruktør eller selvstændig, siger han.