My Data-ansatte ringede til kunderne og fik dem til at tro, at de havde vundet en konkurrence. Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Danske firmaer meldt til politiet

4. maj 2020, 16:17
En sikkerhedsvirksomhed og et it-firma er blevet politianmeldt af forbrugerombudsmanden, fordi de er mistænkt for at have løjet for at skaffe flere kunder.

Sikkerhedsvirksomhed Verisure og it-firmaet My Data er begge blevet politianmeldt for at have løjet over for folk i forsøget på at skaffe som kunder.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen kostede Saim eventyrjobbet: Nu har han en klar besked til statsministeren

Det slår forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen fast på deres hjemmeside.

My Data er ifølge B.T. anklaget for at ringe ti kunder op uden tilladelse og have fortalt, at de har vundet en konkurrence, hvor præmien var et sikkerhedstjek af deres computer til en værdi af 999 kroner.

”Forbrugerne vidste umiddelbart ikke, hvilken konkurrence det var, og flere mente ikke, at de havde deltaget i den. My Data oplyste ikke forbrugerne om, at formålet med samtalen var at sælge et databeskyttelsesprodukt for op til 3.999 kroner", står der på forbrugerombudsmandens hjemmeside.

Lovligt telefonsalg forudsætter nemlig, at virksomheden indleder samtalen med at præsentere sig og fortæller, hvorfor de ringer.

LÆS OGSÅ: Ung kvinde bortført: Reddet af ansatte i butik

Verisure skulle blandt andet have oplyst i en reklame, at der var mange indbrud i et kvarter i Brøndby.

Derefter har man ringet til folk og oplyst, at Rigspolitiet havde givet dem tilladelse til at ringe til alle i området, fordi 'østbander' raserede deres nabolag.