To fly tæt på at kollidere over Atlanten

30. aug 2008
Et fly med 152 passagerer ombord var 60 sekunder fra at kollidere med et russisk fly over Atlanten.

To fly var i denne uge tæt på at kollidere over Atlanten i 10 kilometers højde.

Ifølge CNN fløj et fly fra Delta Air Line i samme højde som et russisk fly, da den russiske Boeing 747 blot 60 sekunder før et sammenstød dykkede mellem 60 og 90 meter, og dermed formentlig undgik at støde sammen med en Boeing 737 fra Delta Air Line, der havde 152 passagerer ombord.

Ifølge piloten på Delta Air Line-flyet, der var på vej til New York, var de to fly 'ekstremt tæt på' at støde sammen. Alarmen, der advarer om kollission, gik af i begge fly, og det fik altså det russiske fly til at ændre højde.

Episoden skete over havet nær Puerto Rico, og det er usikkert, om flyene ville have ramt hinanden, hvis ikke det russiske fly havde lavet en undvigemanøvre.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks