20210202105445187_1000
To danskere har tabt sag om retten til stemmeret ved Menneskerettighedsdomstolen: "Vi er rigtig kede af den dom. Men domstolen ligger grundlæggende meget vægt på, at de synes, at Folketinget har gjort meget for at give folk under økonomisk værgemål stemmeret", siger ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder. Foto: Vincent Kessler/Reuters

Thomas og Martin måtte ikke stemme ved folketingsvalg

2. feb 2021, 11:29
Nægtet stemmeret var i overensstemmelse med dansk lov og ikke i strid med menneskerettigheder, siger domstol.

To danskere under økonomisk værgemål har tabt en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om retten til at stemme.

Tomas Strøbye og Martin Rosenlind havde klaget til domstolen i Strasbourg over, at de blev nægtet mulighed for at stemme ved folketingsvalget i 2015.

Domstolen i Strasbourg slutter, at de to mænds rettigheder ikke er blevet krænket.

Det samme nåede Højesteret frem til i 2018, efter at de to mænd tidligere havde anlagt sag mod Social- og Indenrigsministeriet.

I den dom, der fik de to til senere at rejse sagen med menneskerettighedsdomstolen, slog Højesteret fast, at staten kan tage stemmeretten fra borgere under værgemål med henvisning til Grundloven.

Og at dette ikke var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Tomas Strøbye og Martin Rosenlind havde argumenteret, at Danmark krænkede deres rettigheder med henvisning til konventionens artikel 3 og 14.

Den første handler om retten til frie valg. Den anden handler om forbuddet mod diskriminering.

Ingen af disse rettigheder er ifølge tirsdagens dom for de to sagsøgere blevet krænket.

Det fremgår af dommen, at medlemsstaterne har et bredt rum for skøn i sager som disse.

Desuden henvises der til, at de to mænd blev nægtet retten til at stemme, som følge af at de var under økonomisk værgemål, og at det var i overensstemmelse med loven.

Folketinget vedtog for et par år siden en lovændring, der gjorde det muligt for personer under værgemål at komme over på en ny ordning, der giver dem stemmeret. Der stilles dog stadig krav.

Begge sagsøgere genvandt i 2019 retten til at stemme ved folketingsvalg.

Institut for Menneskerettigheder (IFM) er sammen med European Network of National Human Rights Institutions (ENNHRI) gået ind i sagen på de to danskeres vegne.

Ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt er skuffet over afgørelsen fra Strasbourg.

- Vi er rigtig kede af den dom. Men domstolen lægger grundlæggende meget vægt på, at de synes, at Folketinget har gjort meget for at give folk under økonomisk værgemål stemmeret, siger hun.

Det har stort set ikke haft effekt, at Danmark efter højesteretsdommen i 2018 lavede reglerne om. Ligebehandlingschefen vurderer, at ganske få ud af omkring 2000 personer har genvundet retten til at stemme.

- Det gør det ekstra vigtigt, at den lovgivning får gennemslagskraft. Vi vil gerne opfordre ministeriet til at give så mange som muligt glæde af den ny lov, så de kan stemme ved næste folketingsvalg.

Institut for Menneskerettigheder mener, at ministeriet bør tage alle sager op igen.

/ritzau/