Tirsdagsmad med oksekød og gulerødder

2. mar 2010
Få dagens opskrift på en hurtig og velsmagende ret.

Skramsgade-retten

"Den her ret har jeg fået igennem hele min barndom, stort set fast en gang om ugen. Den smager simpelthen supergodt og tager kun 20 minutter at lave. Min 20-årige søn har udbredt den til hele hans vennekreds. Det er blevet en vandreret, kan man sige," siger Trine Hahnemann, der hver dag frem til søndag vil komme med dagens opskrift på sund mad til hele familien.

Læs også: "God mad kræver slet ikke 28 ingredienser"

Ris:

  • 400 g basmatiris
  • 8 dl vand
  • 1 tsk salt

Grøntsager og krydderi:

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
  • 2 gulerødder
  • 2 porrer
  • 1 spsk olie
  • 3 spsk karry
  • 2 fed finthakkede hvidløg

Kød:

  • 500 g hakket oksekød

Til servering:

  • Yoghurt naturel
  • Mangochutney


Alle Trine Hahnemanns madopskrifter er til 4 personer.

Skyl risene i flere hold vand, og dryp dem af i en sigte. Kom risene i en gryde med vand og salt, kog op, og lad risene simre ved svag varme under låg i 12 minutter. Lad dem derefter trække under låg i 10 minutter.

Skræl gulerødderne og riv dem, skær porrerne i skiver og skyl dem i koldt vand. Varm olien op i en gryde, tilsæt karry, hvidløg og kød. Rør rundt i kødet, mens det steger, til det smuldrer. Tilsæt gulerødder og porrer, og lad retten simre yderligere 5 minutter. Server straks med ris, yoghurt og mangochutney til.

Opskriften er fra Trine Hahnemanns kogebog 'Skøn mad hver dag', der udkom i 2007.

Indkøb:
  • 1 pose basmatiris
  • 2 gulerødder
  • 2 porrer
  • Karry
  • 2 hvidløg
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 l yoghurt naturel
  • 1 glas mangochutney