DER ER MEGET SNAK om tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. For at få en helt almindelig danskers historie med i debatten, har jeg valgt at fortælle om min mand.

Min mand Jørgen Mortensen er 54 år. Vi har været gift i henved 31 år, og sammen har vi to fantastiske børn. Vores søn er uddannet på IT universitetet og arbejder til dagligt med programmering, og vores datter arbejder på TV-Glad efter endt STU.

LÆS OGSÅ: Ufaglærte lægger nye tal frem: Så mange år dør vi før akademikere

Min mand Jørgen startede som flaskedreng, da han var 12 år. Han slæbte ølkasser, indkøbsvogne og dengang fandtes der jo ikke løfteteknikker og redskaber – han var en frisk ung mand, der kunne tage fat.

Han blev uddannet maskinsnedker, også med mange løft, men hen ad vejen kom der mere og mere fokus på løft, hvad arbejdsstillinger gør ved kroppen, så langsomt blev diverse redskaber implementeret i hans arbejdsdag.

ÅRENE GIK, MEN min mands ryg begyndte at blive dårlig. Han fik mere og mere ondt i ryggen – en folkesygdom som hans læge sagde, og ja, min mand arbejdede videre.

I maj måned 2014 skulle han bukke sig ned. Jeg var taget til København for at være frivillig til Eurovision, så han var hjemme sammen med vores datter – vores søn var på det tidspunkt lige flyttet hjemmefra.

Min mand bukkede sig altså ned med det resultat, at han ikke kunne rejse sig op igen – han måtte kravle hen til noget, hvor han med store smerter brugte lang tid på at få rejst sig op for derefter at lægge sig i en seng. Det viste sig senere, at han havde fået tre diskusprolapser i ryggen, samt en indeklemt nerve. Han forsøgte at få en læge til at komme, men denne mente ikke, at det var nødvendigt, og bad ham bare om at tage på apoteket for at hente panodil …

LÆS OGSÅ: Sjakket i skurvognen boykotter politikerne: De ved ikke en skid!

Først dagen efter fik jeg en besked om, hvor slemt det var, og tog hjem for at hjælpe.

Senere viste det sig så, at denne fejlagtige vurdering af en læge i telefonen gjorde, at min mands indeklemte nerve i ryggen døde, og som følge heraf kunne han ikke mærke sit ene ben fra hoften og ned til foden.

Der gik et år før, at han blev opereret for dette, men der var det for sent. Han er i dag uden føling i sit venstre ben fra hofteskålen til foden.

De tre diskusprolapser i ryggen kunne lægen på Glostrup sygehus ikke gøre noget ved, da det ansås for at være slid fra hans ungdom og op igennem voksenlivet.

Min mand arbejder som produktionsleder i en virksomhed, som er sat til salg. Virksomheden har fået et år til at blive solgt.

I DAG KAN min mand dog med smerter hele tiden fungere i sin stilling, da han kun overfor sig selv skal stå til regnskab for sygedage og skiftende arbejdsstillinger – men den dag, hvor virksomheden bliver solgt, og han står uden arbejde, skal han så starte som menig medarbejder igen – og så får han et problem.

LÆS OGSÅ: Formand: Løkke og Efterløns-slagterne kan slå til igen!

Min mand vil gerne kunne trække sig tilbage, passe sin træning, forsøge at fungere som han nu kan, men han skal efter planen arbejde de næste 15 år, hvilket for ham er en helt uoverskuelig tidsperiode.

Melder min mand sig ledig (noget han faktisk aldrig har været), skal han ud i diverse arbejdprøvningser – og vi ved alle, at folk på jobcentrene ikke har den store fidus til lægeerklæringer, empati mv. Jeg tør faktisk slet ikke tænke på den konsekvens, det vil få – min mand fortjener det ikke. Han fortjener at kunne trække sig tilbage. Han fortjener, at det samfund han har betalt til og bidraget til i så mange år, giver ham en hjælpende hånd i form af tidlig tilbagetrækning, så han ikke dag ud og dag ind skal kæmpe en ulige kamp mod et system, der ikke altid er lige forstående overfor folk med sygdomme mv.

Jeg skal lige nævne, at min mand må tage Tadol/Tradolan, der er et morfin produkt, for at kunne falde i søvn om aftenen, men han har ikke en nat, hvor han ikke er vågen rigtigt mange gange pga. smerter.

Jeg skriver som en del af debatten omkring tidlig tilbagetrækning. Det håber jeg bliver en realitet. Til hjælp for min mand og for andre, der, som han, er slidt fra et hårdt fysisk arbejde gennem mange år.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].